Mange tror, at danskere og nordmænd altid er på bølgelængde, men der kan nemt opstå misforstå-elser. Tag bare ordene grine og rar. Ordet grine på norsk svarer til det danske ord græde, og ordet rar på norsk er det samme som underlig på dansk.
Vores folkesjæl er også forskellig, og det hænger helt sikkert sammen med de geografiske forhold. Det langstrakte Norge, hvor ca. halvdelen af lan- det ligger nord for polarcirklen, er tyndt befolket. Der bor kun 12 personer per kvadratkilometer.
I Danmark bor der ti gange flere, og vi har derfor ikke den samme fornemmelse for natur i os som nordmændene, der har en større mængde af den til rådighed. Er man vokset op i Norge, har man i højere grad kendskabet til modsætningerne mel-lem by- og naturlivet indbygget i sig.
Danemænd kan ikke som norske mænd/koner gå på fjeldet og møde naturmagterne eller den store stilhed. I det hele taget ønsker få danskere at van-dre ud i primitiviteten og friheden. Hos os er det noget, vagabonder gør, og der er ikke mange af dem...

I Norge handler et af de mest populære tv-pro-grammer om en mand, der med sin hund rejser alene rundt i vildmarken uden at have mad med hjemmefra, for han fanger den selv! *
Naturen er bundet til en slags nationalt billede af idealnordmanden. Den norske helt drager ud på ekspeditioner, hvor andre går til grunde, og han ikke bare overlever, men vender hjem med bidrag til menneskets viden og har sat landets navn på verdenskortet.
For en dansker starter en fridag med en tur til bageren for at møde mennesker og hente rund-stykker til det fælles morgenbord. Senere på da-gen tager vi til steder, hvor der vrimler med an- dre mennesker.
For en nordmand er det et mareridt. I Norge er det en vellykket udflugt, når man ingen menne-sker møder. Allerbedst er det at sige, at man har været en hel uge på fjeldet…"og møtte ingen!".
Er man i hytten og hører en lyd ved døren, er nordmandens første tanke: »Jeg håber da for Guds skyld ikke, der kommer nogen!«. Vi er derimod allerede på vej hen for at tænde for kaffemaskinen…