Tag livet let

  At udvises bestandigt betyder,

  at en person skal ud af landet,

  men derefter frit kan komme tilbage,

  da der ved grænsen ikke er nogen,

  som stopper vedkommende.

  (Kire S Dam)

  Livet handler for mig

  om at have det godt,

  om at være i balance,

  men det kommer hele

  tiden og skubber til os.

  Bestandigt skal man

  forsøge at rejse sig.

  (Kire S Dam)

Det var imponerende, så sikre solisterne optrådte ved det netop afviklede, europæiske Melodi Grand Prix. En enkelt faldt dog lidt ved siden af, nemlig den engelske rockmamma Bonnie Tyler.

”Gad vide, om hun var lidt småfuld.... synes, hun var noget usikker   til bens”, skrev en ven på Facebook, hvor flere gav udtryk for den samme tanke. Emnet blev også diskuteret i flere engelske medier. Her er nogle uddrag:

”Was Bonnie Tyler Drunk at the Eurovision Song Contest?” –  ”Bonnie definitely was drunk or under the influence of something else!” – “Was she drunk? She was out of time, out of tune, her voice was awful and she was acting strange. Very bizarre!”

En enkelt skribent forsvarer hende med, at hun måske havde problemer med at høre ”the backing tape”. Andre mener, at vi blot oplevede ”her normal performance”, og minder om, at hun har kaldt sig "Rod Stewart in a dress".

En debatdeltager besluttede at gense det engelske bidrag, men skrev derefter: ”After hearing it I need an Aspirin."

Hun er kun 20 år. Men hun gjorde det. Emmelie de Forest vandt lørdag aften det internationale Melodi Grand Prix 2013 i Malmø.

På forhånd var hun spået sejren af bookmakere. Inden den store konkurrence gik i gang, var hendes odds så langt nede som 1,57. Så forventninger var høje. Men Emmelie indfriede dem med en sikker og overbevisende optræden.

På de bare fødder gik hun lige ind i folks hjerter og leverede 'Only Teardrops', så den "sad lige i skabet". Sangen fik point fra 36 af de lande, der havde deltaget, og da der ved pointafgivningen endnu var fire lande tilbage, var den så langt foran i finalen, at sejren var sikret.

Derefter ville begejstringen ingen ende tage. I alt 281 point blev det til. Danmark havde vundet Grand Prix'et for tredje gang. Grethe og Jørgen Ingmann sejrede i 1963 i London med 'Dansevise', og Brdr. Olsen gjorde det i år 2000 i Globen med 'Fly on the Wings of Love'.

Efter lørdagens overbevisende sejr har Danmark fået værtskabet  ved Eurovision Song Contest 2014, og med det store show i Malmø, hvor der var en god lyd, flotte billeder og lysende armbånd, bliver der noget at leve op til. Men Emmelie har vist vejen. Man kan, hvis man vil. Nemmelie.

How many times can we win and lose?
How many times can we break the rules

between us? Only teardrops.

Man skal passe på ikke at have for opskruede forventninger, for man risikerer at blive skuffet. Men set med danske øjne er det svært ikke at være optimist forud for aftenens Melodi Grand Prix-finale i Malmø.

Sangen "Only Teardrops" med barfodede Emmelie de Forest er af bookmakerne udråbt som den helt store favorit, og der bliver spillet så meget på hende, at oddsene de seneste dage er blevet sat ned, for at firmaerne ikke skal gå fallit.

Før sidste runde i Superligaen 2013 er det meste faldet på plads.

Guld: FC København

Sølv: FC Nordsjælland

Bronze: Randers FC

Sikker nedrykker: Silkeborg

Anden nedrykker: Horsens eller Brøndby.

Torsdag aften sluttede nedrykkeren Silkeborg sæsonen med maner og fik 1-1 mod FC Midtjylland i det 90. minut. AaB tabte 0-3 i Aarhus og endte uden medalje. Mens Randers sikrede sig bronze med 1-0 over FC København, som stillede op uden flere profiler og med flere spillere fra ungdomsholdet.

I Esbjerg tog man afsked med Jess Thorup, hvis mandskab sendte OB hjem med en lussing på 6-2 og ligger før sidste spilledag til kampe i Europa League.

I Haderslev overværede 4602 tilskuere en højdramatisk kamp, hvor Sønderjyske slog AC Horsens med 4-2 og reddede sig i superligaen. Dommeren overså derimod et straffespark til Horsens, men var ikke i tvivl om det, han gav til Haderslev.

Knap 22.000 tilskuere så Brøndby vinde 4-0 over et tamt spillende FC Nordsjælland, og derfor er der helt som forventet lagt op til det store nedrykningsdrama på det gulklædte stadion Casa Arena, når sidste runde spilles på mandag. 

Der tager Horsens imod Brøndby i den afgørende duel. Status er, at Horsens med 34 point ligger på nedrykningspladsen, mens Brøndby nu har 36 point og kan overleve i Superligaen ved at vinde eller spille uafgjort.

Modsat skal Johnny Mølbys tropper sejre for at sikre sig endnu en sæson i landets bedste række. Og så tør man næsten ikke tænke   på, hvad der vil ske i hovederne på de mange Brøndby-fans.

Oprykkerne er fundet. Det bliver FC Vestsjælland og Viborg FF. 

             Det var da vist en god ide at få renset tagrenderne.

”Sandheden er, at nogle ting ikke kan ændres. Uanset hvad   man gør, kan man ikke vende tilbage til det, der var engang.”

Sådan skriver den japanske forfatter Haruki Murakami i bogen 'Sønden for grænsen og vesten for solen', og det er så sandt, som det er skrevet. Man er altid nødt til at forlige sig med fortiden og komme videre, uanset hvad man har oplevet i livet.

Især er det godt at kunne tilgive, for bærer man nag og holder fast i vrede, had og bitterhed, så forgifter man sig selv. Man skal ikke holde sine sår åbne. Kommer man ud for krænkende kommentarer eller ubetænksomheder, er det en god teknik, at sige til sig selv, at det sådan set er den ytrende, som har et problem.

Men hvad gør man ved skuffede forventninger? Ja, dem bør man få justeret. Måske hjælper det at nynne melodistumpen ”Always look at the bright side of life” eller finde hele teksten frem.

I den tunge ende af skalaen ligger sorgen. Den kan bedst beskrives som kærlighed, der er blevet hjemløs. Med et slag kan vores verden vendes op og ned. I virkeligheden skal man sørge for ikke at stå uforberedt. Vi kan pludselig blive ramt af indbrud, lynnedslag, brand, uheld, ulykker, sygdom og død.

På et tidspunkt i vores liv vil hver af os skulle håndtere tab. Måske bør vi dagligt minde os selv om, at intet varer evigt. Derved kommer vi også til at påskønne alt det smukke i livet og alt det, som hver dag går godt.

”Vi mennesker har ikke styr på alt her i verden. Ulykker kan altid indtræffe. Vi lever bestandigt på livets kant. Måske kan vi blive bedre til at leve, hvis vi ser det i øjnene.” (Niels Henrik Arendt).

                                               -- -- -- 

Links til andre blogindlæg: Overtræk på karmakontoen *, Mentalt overskud *, Standsning i tidens mal- og talestrøm *  samt De gode  og muntre minder *.

Jeg er alt for ung til min alder.

Leder du efter den ene person, der kan ændre dit liv, så kik i spejlet.

Hvis de dygtige skal være de svages rygrad, knækker de selv ryggen.

Et politisk ståsted? Det virker lidt stillestående…

Hvorfor hedder det månedsløn, når der kun er til 14 dage?

Jeg ville lave et interview med Dovne Robert, men han gad ikke medvirke.

Hvis jeg husker ret, er der et eller andet, jeg har glemt.

Det er godt, at løgnen findes, for tænk hvis alt, man hørte, var sandt.

Der er noget galt med regeringens vækstplaner, for jeg vokser kun i bredden.

I går var der bispevielse. Marianne Christiansen, der blev valgt som ny biskop i Haderslev Stift, blev indsat i sit embede.

Det skete med direkte tv-transmission og under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, bispekolleger fra hele Norden og andre honoratiores.

Ved ordinationen deltog også lokale præster og repræsentanter for menighedsrådene. I alt var der 680 inviterede, og efter den officielle bispevielse var Haderslev borgmester Jens Christian Gjesing vært for en folkelig reception på Gravene.

Her skal ikke lyde et ondt ord om Marianne Christiansen, den nye biskop, der kommer fra en stilling som sognepræst i Løgumkloster. Hun er helt sikkert rar og fornuftigt.

”Mit liv må gerne være til gavn for andre mennesker”, udtalte hun for tre dage siden til Kristeligt Dagblad, og ifølge kirkeminister Manu Sareen er hun et ydmygt menneske. Ved bispevielsen udtalte han til tv, at den nye biskop har begge ben på jorden. Da han første gang mødte hende, lavede hun pizza til ham.

Men udover at føre tilsyn og mægle i stridigheder har hun bare ikke meget at skulle have sagt, og gårsdagens pomp og pragt harmonerer ikke særligt godt med, at vi er midt i en krisetid, hvor mange er hårdt ramt økonomisk og menneskeligt.

Netop i Haderslev Stift har der været nedsat et diakonudvalg, som fik til opgave at inspirere stiftets menigheder, menighedsråd, præster, sognemedhjælpere, andre ansatte og frivillige til at tage diakonien alvorligt i de enkelte sogne.

Diakoni er et græsk ord, der betyder ”tjeneste”. Det er evangeliet forkyndt i handling. Diakoni er noget, der ”gøres”. Det er den barm-hjertige samaritaners ansvarlighed for medmennesket i praksis. Kort sagt kirkens og alles omsorg for medmennesket.

Diakoni er kirkens ord for at vise samfundsansvar, at tage hånd om det enkelte sårbare menneske, at yde omsorg for de små og hjælpe-løse, at give sultne mad, at besøge ensomme, at lytte til trætte og tyngede mennesker, at besøge folk i fængsler, at vise solidaritet med den nødstedte etc.

Bent Falbert, den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, har for en uge siden skrevet meget kritisk i sin tidligere avis om den måde folkekirken forvalter sine midler.

4.430.643 personer er medlemmer og skal i år i gennemsnit betalte 0,88 % af den skattepligtige indkomst i kirkeskat. Ifølge Ministeriet for Ligestilling og Kirke forventes folkekirkens medlemmer tilsammen at betale ca. 6,3 mia. kr. i kirkeskat i 2013.

Og her er det, at Falbert gør opmærksom på, at modsat gængs opfattelse så bestemmer bisperne næsten ingenting:

De drøfter i ny og næ tidens spørgsmål over en svinedyr middag. Men de har ikke kompetence til at afgøre andet, end hvilke kostbare vine de skal lægge gane til. De kan f.eks. ikke bestemme, om kirken skal gå ind for homoægteskaber. Det er en politisk afgørelse, som Folketinget træffer. De seks milliarder kroner, som kirkerne har til rådighed, bliver disponeret af 15.035 menighedsrådsmedlemmer.

Bent Falbert omtaler folkekirken som en gigantisk organisation med 111 provstier, som rangeres i 11 stifter med hver sin biskop, men han efterlyser mere styring, så den ikke fortsat kan leve sit eget letsindige liv.

Den indforståede naturskildrer.

Over fem søndage i juni måned viser TV2 Fyn en føljeton om   maleren Johannes Larsen (1867-1961), som voksede op i et kunstinteresseret miljø på faderens købmandsgård i Kerteminde.

Han var en stille og godmodig dreng, som tidligt fandt stor glæde ved at studere fugle og tegne dem. Mange af disse barnetegninger findes endnu, og de er bemærkelsesværdige, idet drengen ret tidligt lærte at karakterisere en fugl, så arten kunne genkendes. Senere fik han lektioner i perspektivtegning og blev dygtig til at skildre naturen.

Han malede det, han så. Der var ingen dæmoner i hans billeder, ingen symbolisme, men med baggrund i de tidlige naturstudier og med den gode iagttagelsesevne og skarpe fornemmelse for lysets virkning fik han værkerne til at blive en smuk helhed, en symbiose   af fugle, årstid, vejr og landskab.

Johannes fik sin kunstneriske uddannelse på Zahrtmanns Skole i København, hvor han blev en af hovedskikkelserne i kredsen af kunstnere, der ofte er blevet betegnet som Fynbomalerne.

I 1901-02 opførte han en villa på Møllebakken i Kerteminde, hvor han flyttede ind sammen med maler-hustruen Alhed og deres to drenge.

Udover at udgøre en malerisk ramme om familiens liv blev huset et kunstnerisk fristed og mødested for en lang række malere, forfattere og billedhuggere, og det var med til at sætte et markant præg på kunst- og kulturlivet i Danmark gennem en længere periode. Blandt kredsen af de mange malere, der havde forbindelse med Johannes Larsen, kan nævnes Fritz Syberg, Peter Hansen og Sigurd Swane.

Gennem et langt kunstnerliv havde Johannes Larsen en temmelig stor produktion af oliemalerier, akvareller og grafiske arbejder, men selvom hans motivvalg spænder vidt med hovedvægten på natur-skildringer, er han for eftertiden blevet stående som 'fuglemaleren'.

Kerteminde-huset og de tilstødende bygninger er i dag indrettet som museum under navnet Johannes Larsen Museet, og der kan man erhverve filmen om dansk naturs indforståede skildrer i sin fulde længde. Første afsnit i TV Fyn-serien kommer den 2. juni kl.19.45.

En bekendt forklarede sit femårige barnebarn lidt om computerens udvikling. ”Lige i begyndelsen var en computer på størrelse med et hus”. Med store øjne spurgte pigen: ”Hvor stor var musen så?”

Her er en ide til en forret: Avocado med rejer, vindruer og lidt pynt.

Avocadoer, som gror på et træ af laurbærfamilien, er vitaminrige og har en god smag, når de er modne. De modner først omkring stilken, og hele frugten er moden, når den med håndfladen mærkes som en saftig pære. En hård og umoden avocado smager ikke af noget.

I stuetemperatur modner frugten i løbet af få dage. Kulde tåler den derimod ikke, så køleskabet dur ikke som opholdssted for avocadoer. Frugtkødet bliver mørkt ved temperaturer under 6 grader.

Den enkleste servering består i at skære frugten over på langs, fjerne stenen og fylde hulrummet med rejer. Citron på snitfladen forhindrer mørkfarvning. Man beregner en halv avocado til hver person, og den spises bedst med teske.

I går kom jeg til at overhøre en samtale på en parkeringsplads, hvor jeg flyttede varer til bilen fra en indkøbsvogn. Ved nabobilen stod en mor med sine to børn og forklarede en veninde, at børnene under lærerlockouten havde savnet skolen så meget.

”Jeg kan godt sige dig. De ville i gang. De nærmest hung-re-de!”.

”Så var det heller ikke værre!”, afbrød den største, som fortalte, at han var træt af at være henne ved bedsteforældrene og savnede kammeraterne.

Veninden havde åbenbart set fjernsyn, for hun mente, at børnene

nu skulle til at gå i skole som i Kina. Hele dagen. Gymnastik i skole-gården. Og 50 elever i klassen.

Jeg var lige ved at bryde ind, men besluttede i stedet at lave dette indlæg med nogle kommentarer til programserien ”9.z mod Kina”.

I den har vi set danske elever få gevaldige hug af kineserne, fordi deres fokus bliver forstyrret af manglende respekt for hinanden og folkeskolen, hvor danske elever bruger en del af tiden til at pleje de sociale relationer med pjank og pjat.

Men vi skal ikke efterligne kinesernes frihedsløse og undertrykkende system. Vi skal nærmest gå den modsatte vej med en kort, indholds-rig skoledag uden forstyrrende flimmer. Først yde, så nyde.

Det er fint nok med flere lærertimer i folkeskolen, men de skal ikke bruges på alle. Der skal sættes ind med ekstratimer til at hæve bundniveauet. I Finland skal børnene kunne alfabetet, inden de starter i skolen. Dette krav til forældrene kan godt indføres i Danmark.

Det bør også være en selvfølge, at børn af udenlandsk herkomst samt sent udviklede skal modtage sprogstimulering, så de kan tale dansk og forstå, hvad læreren siger, når de starter i skolen. Under-vejs i skoleforløbet skal der fortsat tages læsetest for at spotte, om der er elever, som skal have hjælp til at knække læsekoden.

I øjeblikket er der elever, som ikke kan læse og ej heller regne, når de går ud af folkeskolen. Men man glemmer at fortælle, hvem det er. Det er børn, som på grund af besparelser ikke fik den rigtige special-undervisning. Det er indvandrerbørn, som ikke fik sproglig hjælp, og det er de børn, som ikke var modtagelige, da der var alt for meget, der tyngede i den sociale bagage.

Tanken om, at folkeskolen skal inkludere røvl og krat, bør opgives. Børn med alvorlige diagnoser bør have hjælp, og på alle klassetrin bør der være oprykningsprøver, hvor lærerne sikrer, at vigtig basis-viden er indlært.

Der bør igen niveaudeles, og der skal gøres noget ved samtlige elevers motivation samt forældrenes helt generelle opbakning.

Ellers har danske børn ikke en kinamands chance for at klare sig globalt. 

Som gamle Grundtvig udtrykte det:

Væk de dorske, styrk de svage,

Dette tryk er lavet af kunstmaleren Johanne From Clausen, der døde i sidste måned. Hun var født i 1932 i Broballe på Als, hvor hun levede de første 18 år og de sidste 40 år af sit liv.

På loftet af det gamle mejeri sad Johanne og malede sine billeder, som hun fandt inspiration til i naturen. Poetisk og følsomt skabte hun sine naturalistiske / impressionistiske værker, der altid var stramt komponeret.

Johanne From Clausen var uddannet på kunstakademiet, hvor hun blev meget inspireret af at have Kræsten Iversen, Aksel Jørgensen og Niels Lergaard som lærere.

I 1970 startede hun sammen med bl.a. malerne Franciska Clausen og H.W. Lauesen Grænselandsudstillingen i Aabenraa, hvor man i mange år kunne få indblik i hendes billedverden.

Udover de nænsomme malerier af naturen lavede hun smukke billeder af børn. Alt blev malet med stor omhu og akkuratesse. Hun elskede også at tegne skitser og kunne i få streger fange et ansigts særlige karakter.

I flere år arbejdede hun på et værk til Nordborg Rådhus, som efter kommunesammenlægningen nu er kursussted og sundhedshus. Det store maleri (link) blev hendes livsværk, og det har fået lov at blive hængende til glæde og inspiration for de mange besøgende. 

Link til kunstleksikon: *

En lille dreng sad og så fjernsyn, der viste en Miss World skønheds-konkurrence. - ”Mor, du skulle være med i sådan en konkurrence.”

– ”Nej, jeg er slet ikke køn nok”, svarede moderen og fiskede efter endnu en kompliment, men smilet forsvandt, da drengen sagde: ”Du kunne tage en maske på!”

I dag er det 200 år siden, at den danske forfatter og filosof Søren Kierkegaard blev født, og det bliver markeret med en række arrangementer. Link: *

Han blev født i 1813, og det er et ret spændende år, hvor Danmark går bankerot og året efter må afstå Norge og Sverige. Han vokser op i det sønderbombede København i et velhavende hjem og lever i de år, hvor Danmark virkelig bliver moderne.

Enevælden ophører, censuren ophører, vi får demokrati i 1848-49 med en grundlov, og i samme periode har vi guldalderperioden, hvor der var kolonier, og folk rejste, tog til Rom og andre spændende steder. Folk læste, og der var intellektuelle.

Man kan sige, at det er en tidlig globaliseringsperiode, hvor der for alvor bliver handlet og udvekslet ideer. I denne periode har landet to store personligheder, nemlig H.C. Andersen og Søren Kierkegaard.

HC laver lettilgængelige tekster, medens SKs ord er en sej vandring. Men man behøver jo ikke at have læst hele biblen for at kalde sig kristen, og på samme måde er det med Søren Kierkegaard.

Han har stået fadder til nogle tanker, vi kan forholde os til. Angst, lidenskab, forførelse, glæde, kærlighed, kedsomhed, tvivl, skyld,  travlhed og frihed er blandt de emner, han tager op. Dagligdags følelser og overvejelser endevendes.

Kierkegaard beskæftiger sig med det alment menneskelige, at det gælder om at virkeliggøre sig selv, forme sin skæbne i stedet for at drive med strømmen, at turde erkende og at turde vælge. Derfor er han stadig relevant og moderne. Derfor er han universel.

For tredje år i træk kan det aarhusianske kunstmuseum ARos 

præsentere et overskud. Regnskabet for 2012 viser et plus på

2,7 millioner kroner.

Overskuddet kommer efter et år, hvor ARoS med godt 550.000 besøgende slog sin egen publikumsrekord. De mange besøgende gav ekstraordinære indtægter i entré, men også den hidtil største omsætning i museets shop, café og restaurant.

Den anmelderroste Munch-udstilling har bidraget til det store besøgstal, ligesom Olafur Eliassons meget specielle kunstværk

på toppen af ARoS fortsat har stor tiltrækningskraft.

Link: *