Jeg kontaktede telefonisk Bilka, hvor en medarbejder fra tv-afdelingen forklarede, at de havde kun et begrænset antal, så prisen pr. apparat steg, hvis man købte flere.
Man burde med andre ord have skrevet, at der maximalt var et tv pr. kunde til 2999 kr. Men for Bilka er fidusen den, at man får lokket kunderne til butikken, og derefter oplyser man, at der desværre ikke er flere til den lave pris.
Nogle kalder det bondefangeri? Jeg kalder det BILKA-BLUF!
Med dette foto, der er taget inde fra Kommandør-gården på Rømø, vil jeg sige, at der i september er udsigt til alt, som Frank Jæger skrev i sit digt "Sep-temberdårskab":
Som om det ganske år er indeholdt
i denne måned, hvor det blæser koldtog dog er lunt bag gærdets grønne stene.
Man vågner og ser, at solen skinner. Men har den også skinnet på Miss Sunshine derovre i USA?
Jo, Caroline Wozniacki er gået videre til anden run-de af US Open i New York, sikkert endda, idet hun i første runde besejrede amerikaneren Chelsea Gul-lickson sikkert med 6-1 og 6-1.
Kort proces, kan man sige, men det ville også have været en nedtur for nationen, hvis Caroline var rø-get ud. Der er opbygget en forventning om, at hun skal nå langt – helst til finalen.
Hun har slidt for det, og med tre turneringssejre i træk (i Farum, Montreal og New Haven) har Caro vist, at hun er klar.
Hendes tidligere træner Kenneth Carlsen er sikker på, at hun når langt, men har hende dog ikke som favorit. Når Caroline møder de helt store stjerner, har hun en tendens til at spille defensivt, siger han.
I fjerde runde skal hun sikkert møde Maria Shara-pova, som hun aldrig har vundet over. Jelena Jan-kovic, Venus Williams og Kim Clijsters har hun heller ikke slået.
Belgiske Clijsters vandt sidste år US Open, men har stor respekt for Caroline Wozniacki og udtaler, at man når ikke dertil, hvor hun er, ved held.
Efter at Senera Williams er skadet, er Caroline see-det som nummer et, og forhåndsfavoritten er i top-form.
Bliver det ikke nu, at hun går hele vejen i US Open, så bliver det senere. Caroline har nemlig alderen på sin side. Med sine kun 20 år er hun langt yngre end de fleste af konkurrenterne i toppen af ranglisten.Det bliver spændende at se, om solen også skinner i morgen.
Det var, da jeg hørte Hank Williams-sangen ”There is a tear in my beer” med gruppen The The, at jeg tænkte: ”Mon ordet cowboylyrik findes?”.
Det er muligt, at betegnelsen ikke eksisterer, men det gør den så nu.
Sproget i country and western-sangene er utrolig enkelt, og med hensyn til indholdet har jeg lagt mærke til, at en stor part af teksterne handler om sølle, sørgelige og sentimentale skæbner.
Disse navlebeskuende pjok ( ja, undskyld udtryk-ket!) foregiver at være ramt af hjertesorg og hjem-ve, men man kan fornemme, at ikke alle formår at fremføre det, så tårerne løber ned ad sjælens kin-der.
Det har den danske countrydronning Esther Brohus en forklaring på. Hun siger, at C&W er musik, man i den grad laver af hjertet.
Man står ikke bare på scenen eller i indspilnings-studiet og fyrer en følelsesfuld countrysang af. Der skal være en vis portion smerte med i det, og den skal man have med hjemmefra.Der findes i øvrigt også morsomme countrytitler som f.eks. ”Me & You and a Dog Named Boo”.
I den netop overståede weekend lykkedes det for ikke mindre end seks af de danske fodboldlegio-nærer at få bolden i mål på de hollandske baner. Fredag nettede Thomas Enevoldsen og Niclas Pe-dersen, da Groningen sejrede over 3-0 over Wil- lem II. 
Lørdag kom Morten Skoubo og Mads Junker på mål-tavlen, da Roda slog Heracles 4-2, og samme dag scorede Lasse Schøne for NEC Nijmegen i 2-2 kam-pen mod Heerenven.
Søndag sendte Christian Eriksen et flot langskud op i krydset kun tre minutter efter, at han var skiftet ind for Ajax, der vandt 5-0 over De Graafschap.Alle seks spillere er med i truppen, som landstræ-ner Olsen har udtaget til EM-kvalifikationskampen mod Island tirsdag den 7. september.
Når jeg ser på dette foto, dukker en Kafka-vending op om et bur, der går ud for at finde en fugl, men jeg kommer først og fremmest til at tænke på Dan Turells sidste tur gennem byen.
I sit lille afskedsepos siger han farvel til sin by med de fortravlede og forjagede mennesker.
Dan Turell funderer over alt det flygtige og forbigå-ende, og til sidst fader han stille ud i bevidstheden om, at enkelt skygge mindre fremover vil befærde gaden. Link: *
Ned på alle fire for at samle stumperne
Forfatteren Erling Jepsen har med bøgerne ”Kun-sten at græde i kor”, ”Frygtelig lykkelig” og ”Med venlig deltagelse” bragt Sønderjylland på det lit-terære landkort.
Han har boet i København det meste af sit liv, men rammen i hans bedste bøger er den sønderjyske provins. Med sin lune humor forklarer han, at der efter hans mening ikke rigtigt sker noget i Køben-havn.
Man læser lidt om skyderi, men han har ikke selv oplevet noget på Amager, hvor han lever med sin kone og datter, og han har heller ikke indtryk af, at man rammer så godt i København, når man sigter.
Det gør man i Sønderjylland, om det så er en ko eller bil, og der foregår en masse ting under over-fladen, som man udmærket ved, men som ingen omtaler.
Fortielser er et af Erling Jepsens temaer. Et andet er familien, og hvordan de svigt, man vokser op med, følger en hele livet.
I et interview har han fortalt, at han har brugt 20-30 år af sit liv på sine sønderjyske rødder, som han river op og flår i stykker. Dem ligger han nu på alle fire for at lime sammen igen - i et forsøg på at få helhed i tilværelsen.
” Alt det, jeg skammede mig over og gemte væk tidligere, er nu fremme, og det virker eksotisk,ved-kommende og interessant for andre - også kloge hoveder. For der var ikke andre, der skrev fra det hjørne.”
Erling Jepsen blev engang spurgt, om han var stolt af at være sønderjyde. Hertil svarede han: ”Nej, jeg er taknemmelig”.
Link til Jepsens humor: *Det er snart slut med den lodne bøg
Den lodne bøg er titlen på en roman, og det er et helt konkret træ.
For at tage romanen først så lod arkivaren på den danske ambassade i Berlin Hans Schmidt Petersen sin prisbelønnede debutroman foregå på Als, hvor han er født og opvokset.
Det er netop på Als, nærmere betegnet i Nørresko-ven, at den lodne bøg står. Træet er et naturfæno-men. På grund af en genfejl er det et mærkeligt, knoppet bøgetræ med lodne gevækster.
Et sagn siger, at træets udseende skyldes, at fade-ren til en ung pige forsøgte at skyde hendes bejler med en haglbøsse. Skuddet gik forbi og ramte i stedet bøgen.
I en avis har jeg læst, at det var Hertug Hans den Yngre, som så sin datter kysse med en af skovens arbejdere ved træet.
Den fornemme hertug, der var søn af Kong Chris-tian III, skød skovmanden gennem skulderen, og kuglen fortsatte ind i træet, som herefter udvikle-de de lodne gevækster.
Denne historie har i tidens løb fået mange kære-stepar til at skære deres navne i træet. Men det er snart slut, for træet er ved at dø på grund af alder og svampeangreb.
Grøngrøft Slot nær Gråsten har været ramme om et familiedrama, der endte i en kærlighedsbortførelse.
Den 31-årige Frederik Ahlefeldt var brændt varm på den 15-årige Margrethe Dorthea Rantzau, som var Danmarks rigeste arving, men pigens fader bil-ligede ikke et giftermål, og derfor bortførte Frederik Ahlefeldt sin meget unge kærlighed til en holstensk landsbykirke, hvor de giftede sig 2. juledag 1656.Kongen talte deres sag, så faderen overgav sig, gav ægteskabet sit samtykke, og hun fik Tranekær Slot i tilgift. Frederik Ahlefeldt steg i anseelse og endte som kongelig statholder i Slesvig og Holsten.
I øjeblikket bruges den attraktive bolig som hoved-kvarter for KMG, der står for motorvejsbyggeriet på strækningen Kliplev-Sønderborg, og der er indret-tet et besøgscenter med informationer til alle inte-resserede.
”Så er det sommer i Danmark” synger Gnags, og udenfor regner det, men det gør mig ikke noget. Regn renser luften, og vil man ud, kan man bruge en paraply eller tage regntøj på.
Byger, der går og kommer, er som bekendt den danske sommer, og solrig har den jo trods alt væ-ret i år. Med over tyve grader om aftenen har man kunnet nyde den udendørs servering i en nærmest sydeuropæisk atmosfære.
Velvidende, at alting ikke varer evigt, må man ta-ge den silende regn med og tænke på dens gavn for blandt andet græsplænen.
Intet er dårligt, uden at det er godt for noget andet. Når det regner, kan man få ryddet op, set en god film eller læst lidt litteratur.Meget passende kunne jeg læse ”Skyggerne og regnen” af Håkan Nesser færdig, men har valgt at skrive dette blogindlæg, mens Peter AG synger i baggrunden. Nu er han kommet til slutningen:
”En dreng og en pigeSangen er fra den oversete cd ”Skitsernes drøm”, som udkom i 2003. Efter min mening er den rar at lytte til, og den har nogle gode sangtitler som ”Når kærligheden kommer til byen”, ”Som en tåre i reg-nen” og ”Her må vi desværre standse filmen”.
Jeg stopper skriveriet her, for nu lysner det derude, og min krop trænger til sin daglige motionstur, så mens himlen vrider sine sidste dråber af sig, vil jeg tage skoene på og gøre mig traveklar. Jovist, der er stadig sommer i Danmark.
På Facebook findes en gruppe, der hedder ”Os der mener, at FCK og BIF er favoriseret i SAS-ligaen”.
Den blev oprettet i 2008 af en bruger, som mente, at dommerne præsterede tvivlsomme kendelser til fordel for de to klubber.
Jeg kom til at tænke på gruppen, da jeg søndag så Brøndby spille mod OB. Dommeren krydrede kam-pen med håbløse kendelser, der gik OB så meget imod, at BIF-drengene kunne indkassere det ene point.For OB var det katastrofalt, thi klubben kom helt ned på sjettepladsen, langt bag FCK i DM-kampen, og med rette kunne BT mandag sætte et to-siders fokus på de fynske frustrationer.
OB-træneren Lars Olsen blev citeret for at sige, at der var fire situationer, hvor dommeren var med til at afgøre kampen.
OB-målmanden var også frustreret. Roy Carroll blev udsat for et sandt bombardement af lightere kastet af Brøndby-fans. Da OB var foran 1-0, var han flere gange ude ved linjedommeren for at aflevere ciga-rettændere. Efter kampen blev tallet 15-20 nævnt.
Hvad gjorde dommeren? Aflyste han kampen? – Nej, han fik stadionspeakeren til at sige fy til pub-likum og lidt om, at næste gang ville hammeren falde. Da der ingen konsekvens var, kommer vi desværre til at opleve mere modbydeligt og livs-farligt kasteskyts i fremtidens kampe.
Vi kommer sikkert også til at se en fortsat voldsom eksponering af de to klubber Brøndby og FC Køben-havn. Når de skal spille, er der tv-optakter i flere timer inden deres kampe, og det kan undre, at for eksempel FC Midtjylland ikke får den samme op-mærksomhed.
Ulvene fra Herning spiller den ene fremragende kamp efter den anden og ligger i øjeblikket på andenpladsen – fire point foran Brøndby IF.
I søndagskampen mellem Brøndby og OB kunne kommentatorerne slet ikke styre sig. Vinklen var ikke, hvad skulle OB gøre for at fastholde sin føring på to mål. Nej, fokus var på Brøndby. Hvad gør de nu? Og ved Brøndby-scoringerne nåede jublen helt hysteriske højder.For mig at se er der to hovedårsager til mediernes skævvridning. Historisk set har BIF og FCK været motorerne i dansk fodbold, og de to klubber har herhjemme opnået samme status, som Bayern München har i Tyskland.
Klubberne og journalisterne har en interesse i at fastholde denne polarisering. Den giver publikum, seere og læsere. Princippet er, at man bringer det, man formoder, de vil have.
Forklaring nummer to er, at der bor over en million mennesker i hovedstaden. Derfra formidles sports-nyhederne, og der bor journalisterne, og selvom deres medier kalder sig landsdækkende, er de i provinsoptik ekstremt lokalorienterede.
Det er synd for en klub som FC Midtjylland, og det er synd for spillere i provinsen. De har langt svæ-rere ved at blive udtaget til landsholdet, end hvis de spillede for en af de to eksponerede klubber.Winston Reid fra FCM, der blev solgt for 30-35 mil-lioner kroner til West-Ham, lod man stille op for New Zealand, da landstrænerparret Olsen og Bonde brugte for lidt krudt på at holde på ham. Måske var Winston bare i den forkerte klub?
Måske var Danmark gået videre, hvis han havde haft den rød-hvide trøje på? Et hypotetisk spørgs-mål, javel, men vi lader det hænge i luften et øje-blik sammen med spørgsmålet om overekspone-ringen af FCK og BIF!
Da jeg var i begyndelsen af tyverne, sang jeg med i et kor, som havde Purcell på repertoirelisten. Nu synger jeg ikke mere – af hensyn til mine med-mennesker…
Det vil sige, for lukkede døre sker det, at jeg ikke kan holde munden lukket, og især når jeg står un-der den fossende bruser, hænder det, at der bliver frembragt op til adskillige toner.Jeg vil heller ikke skjule, at jeg er begyndt at lytte til de flotte sange, som Henry Purcell skabte for ad-skillige århundreder siden. De holder endnu.
Man bliver i godt humør af hans toner, og han le-verede mange af dem. Ikke mindre end 38 opera-er blev det til plus en del kirkemusik, men også verdslig vokalmusik. Lyt til “Music For A While” :
Postmestergården og dens smukke have i Aabenraa er som skabt til at være en fremragende kulisse til en film.
Ved sin skønhed kan her skabes følelsesfulde stem-ninger og et episk forløb, hvor små hemmeligheder afsløres i levende billeder, som kunne handle om forbindelsen mellem fortid og nutid.
På grunden foretages ofte vielser, og det er altid spændende stof, når mennesker mødes, og sød musik opstår.
Giftefogeden fortæller, at ikke mindre end syv par blev viet her den 5. maj i år (det var på grund af regnestykket 5+5=10).Og historikere kan berette, at Postmestergården selv rummer en række historier bl.a. om Postmes-ter Herman Daniel Linde, som stod bag byggeriet.
Han havde været tjener hos amtmanden på Brund-lund Slot og havde derfor fornemmelse for det for-nemme. Hos ham var et stort ønske at bo i et flot palæ, der kunne stå som en skarp modsætning til byens lavere gavlhuse.Linde havde ikke pengene, men det lykkedes ham at få et 30-årigt lån ved Generalpostamtet, og så kunne det flotte hus i rokokostil opføres i 1758.
Bygningerne, der bestod af et brandmuret tværhus i to etager med stald og bryggerhus, blev fredet i 1921.
Ni år senere blev det hele købt af øjenlæge Bayer, som anlagde den smukke have i 1933. Han havde fået havearkitekt Hans Kayser fra Heidelberg til at tegne en plan under et ophold i Aabenraa.
At haveanlægget skulle fredes, var et stort ønske hos Fru Bayer, og det blev opfyldt i 1982. Derfor ser haven i dag ud som i de gamle dage.Skulle en filminstruktør have lyst til at se herlighe-derne, er der åbent for besøgende til den 30. sep-tember alle dage fra kl.10-17.
Inderst inde ved vi det godt, men gang på gang lader vi os snyde. Det, jeg tænker på, er de tricks, som supermarkederne benytter. I torsdags beskrev Mathilde Walter Clark i gratisa-visen Metroxpress, hvordan butikkerne får os til at købe kirsebær - dels ved varens placering og dels ved at lade duften af bær cirkulere via udluftnings-anlægget. * Hun omtalte også, hvordan supermarkederne glem-mer at give rabatten på tilbuddene. Ja, som kunde skal man altid være på vagt og tjekke bonnen, for det er ikke sikkert, at forretningen har kodet kasse-apparaterne med de rigtige priser. Her er et eksempel, jeg tidligere har omtalt: * Jeg skulle betale 171 kroner for fire kængurubøffer til 100 kr. og 250 gram krydderkartofler til en pris a 15 kr. for 200 g. ”171 kroner!”, udbrød jeg. ”Der er vist noget galt!” ”Jamen, du fik lidt mere end de 250 gram”, blev der sagt, men jeg argumenterede med, at hvis der var 400 gram, ville det kun blive 130 kr. i alt. Jeg ved det ikke, for egentlig har jeg tillid til slag-teren, men det var konen, der ekspederede, og hun er en dyr dame - i hvert fald at handle med!
Flagene var hejst, og flere hundrede deltog, da der var fernisering på Grænselandsudstillingen i Aaben-raa.
Tre kunstnere sørgede for et musikalsk indslag, og der blev holdt taler. Det var der også grund til, for det var 40. gang, at man lavede den grænseover-skridende udstilling med deltagere fra såvel Dan-mark som Tyskland.
Udstilligens formand Bente Sonne oplyste, at Aage Schmidt, Johanne From Clausen og Ole Prip Hansen havde udstillet i samtlige 40 år.
Det fik de hver en flaske champagne for, og sidst-nævnte kvitterede med at citere maleren Franciska Clausen, der under en ophængning havde sagt:
”Jeg forstår ikke, at de unge ryger så meget hash. De skulle hellere male og se på malerier, for det bliver man da høj af!”.
Den officielle åbningstale blev holdt af museums- inspektør Katrine Kampe. Hun stillede det retoris-ke spørgsmål, om ikke man burde anmelde kunst-nere, der i så mange år anbringer deres kunst på den samme udstilling, så de kunne få en parke-ringsbøde.
"Men det er ikke nødvendigt, når folk følger med tiden og fortsat udvikler og fornyr sig", forklarede hun.
Ved selvsyn kan interesserede frem til søndag den 29. august iagttage, at der ikke er tale om en min-deophængning i Sønderjyllandshallen.
Som en gestus til den 33-årige Aabenraa-dreng, der er uddannet på Det Fynske Kunstakademi, har Brøgger i år fået lov til at stå for omslaget til kata-loget og udstillingsplakaten.
Hvordan er opskriften på et lykkeligt ægteskab? Den har tv-værten Sebastian Klein, som er søn af Lykke Nielsen og Jesper Klein.
I bladet ”Ældre Sagen NU” fortæller Sebastian, at hans far engang stolt præsenterede et nyophængt skab, som ikke var helt i vater. - ”Det er lidt skævt, men sig det ikke til mor”, fik han at vide.
Lidt senere fortalte hans mor, hvor dygtig far havde været, og hun tilføjede: ”Det hænger lidt skævt, men sig det ikke til far.”
Helt ærligt så er man en kende utryg ved det dan-ske forsvar. Der tænkes ikke på de ret unge jenser, som er i praktik som soldater og sendes til kamp-zonen.
Nej, sigtekornet er på den øverste top i Forsvars-kommandoen, som gang på gang viser, at den ik-ke har styr på noget som helst.Ok, det er en grov generalisering, så modsigelser respekteres, men tillad en opremsning af nogle af de mange uheldige afsløringer:
Der var fejlkøb af de dyre EH101-helikoptere, som ikke duede til det, de var indkøbt til. Nævnes skal også radaren, som kunne overse olieforurening, og de ubemandede fly Tårnfalkene, der aldrig kom på vingerne.Glemmes må heller ikke it-systemet Daccis, som blev droppet, efter at der var brugt 465 millioner kroner på at få det udviklet, og spionflyet Ravnen, der forsvandt under en øvelse.
I øjeblikket oprulles i Københavns Byret hele forlø-bet med oversættelsen af den omdiskuterede bog ”Jæger – i krig med eliten”.Efter denne affære kom den pinlige sag med skjul-te kontoer og de private ferierejser, og for kort tid siden kom oplysningerne om flytteriet, der har væ-ret med til at skabe forsvarets milliardunderskud. Link: *
I går kunne læses informationer * om flytningen af Søværnets Grundskole fra Nordsjælland til Fre-derikshavn, der kom til at koste 105 millioner me- re end beregnet.
Højre hånd ved tilsyneladende ikke, hvad venstre gør. Skandalerne afløser hinanden og kan kun tol-kes som manglende overblik og dårlig ledelse.At militærets øverste afslører en så enorm inkom-petence, er bestemt ikke beroligende for indbyg-gerne i et land, som er krigsførende.
PS. For en god ordens skyld og i saglighedens tjeneste henvises her til Forsvarskommandoens eget notat om flytningerne i forsvaret: *
Mange tror, at danskere og nordmænd altid er på bølgelængde, men der kan nemt opstå misforstå-elser. Tag bare ordene grine og rar. Ordet grine på norsk svarer til det danske ord græde, og ordet rar på norsk er det samme som underlig på dansk.
Vores folkesjæl er også forskellig, og det hænger helt sikkert sammen med de geografiske forhold. Det langstrakte Norge, hvor ca. halvdelen af lan- det ligger nord for polarcirklen, er tyndt befolket. Der bor kun 12 personer per kvadratkilometer.
I Danmark bor der ti gange flere, og vi har derfor ikke den samme fornemmelse for natur i os som nordmændene, der har en større mængde af den til rådighed. Er man vokset op i Norge, har man i højere grad kendskabet til modsætningerne mel-lem by- og naturlivet indbygget i sig.
Danemænd kan ikke som norske mænd/koner gå på fjeldet og møde naturmagterne eller den store stilhed. I det hele taget ønsker få danskere at van-dre ud i primitiviteten og friheden. Hos os er det noget, vagabonder gør, og der er ikke mange af dem...
I Norge handler et af de mest populære tv-pro-grammer om en mand, der med sin hund rejser alene rundt i vildmarken uden at have mad med hjemmefra, for han fanger den selv! *
Naturen er bundet til en slags nationalt billede af idealnordmanden. Den norske helt drager ud på ekspeditioner, hvor andre går til grunde, og han ikke bare overlever, men vender hjem med bidrag til menneskets viden og har sat landets navn på verdenskortet.
For en dansker starter en fridag med en tur til bageren for at møde mennesker og hente rund-stykker til det fælles morgenbord. Senere på da-gen tager vi til steder, hvor der vrimler med an- dre mennesker.
For en nordmand er det et mareridt. I Norge er det en vellykket udflugt, når man ingen menne-sker møder. Allerbedst er det at sige, at man har været en hel uge på fjeldet…"og møtte ingen!".
Er man i hytten og hører en lyd ved døren, er nordmandens første tanke: »Jeg håber da for Guds skyld ikke, der kommer nogen!«. Vi er derimod allerede på vej hen for at tænde for kaffemaskinen…
Tommy Rasmussen er vant til, at folk gerne vil ha-ve hans autograf. Det ville de, da han i 80’erne var med i rockgruppen Skagarack fra Kolding.
Det ville de, da han senere spillede i danseorkes-tret Fenders fra Vejle, og det vil man stadig nu, hvor han er en af de bærende kræfter i det popu-lære koncertband Neighbours fra Ansager.
Tommy kan komponere. En af hans kønneste melo-dier er Alt mellem himmel og jord *. Han er dygtig til at styre knapperne i sit lydstudie, han mestrer forskellige instrumenter som piano og harmonika, og så har han en utrolig smuk sangstemme.
Her står en irsk dirigent og en jysk sanger. Det er Gareth Hudson og Helge Engelbrecht.
Billedet er taget i går ved koncertsalen på Alsion i Sønderborg, hvor CD’en ”Endnu en Sommer” blev præsenteret. Den indeholder i alt 12 numre, som er arrangeret af henholdsvis Ronnie Olesen og Flemming Neergaard Pedersen.
Neighbours har indspillet musikken sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af Gareth Hudson. I dag optræder de sammen på naboernes hjemmebane i Mariehaven i Ansager.
”Lever du skjult, lever du godt”. Sådan sagde en tidligere kollega altid, og ham kom jeg til at tænke på, da jeg læste Erlend Loes bog ”Doppler”.
Min kollega benyttede enhver chance til at vandre alene i den norske natur, og det er netop der, bo-gens handling udspilles.
Det er en sørgmunter historie om en familiefar i eksistentiel krise. Hovedpersonen Doppler bryder sig ikke om nogen, og da han en dag mærker, at han heller ikke bryder sig om sig selv, vender han ryggen til det hele - familie, job og venner.
Han efterlader en seddel på køkkenbordet, hvor der står, at man ikke skal vente med aftensmaden. Derefter isolerer Doppler sig fra omverdenen ved at flytte i skoven, hvor han starter et eneboerliv.
Som en anden Robinson vil han leve af det, han finder i naturen, og han vil kede sig så længe, at han igen bliver glad. Det er i hvert fald planen.
Mere vil jeg ikke afsløre om Erlend Loes spøjse bog, som godt kunne fange mig. Den er hurtigt læst, men teksten får helt sikker sin læser til at tænke lidt over tilværelsen.
”Fjernsynet er koncentratet af alt det frastødende”, siger den fortællende stemme, som blandt andet tankegods også hævder, at ”der er cykelhjelme og forebyggende foranstaltninger over det hele”.
Læs selv. Man bliver fastholdt i læsningen. Loe har nemlig blik for dramaturgien - med anslag, præ-sentation, uddybning, forværring, vendepunkt, konfliktløsning og udtoning. Jo, jo, det er der alt sammen…
De er på Facebook i timerne.
Med en tegning kan man sætte fokus på et aktuelt emne. Her er et eksempel fra juniudgaven af bladet Ny Viden, der udgives af Syddansk Universitet: *
Michael Paulsen og Erik Kruse Sørensen fra SDU har kigget eleverne over skulderen for at undersøge, hvad IT bruges til i undervisningen, og det anven-des meget forskelligt:
En del bruger IT til kildesøgning, notater og udvek-sling af ideer og viden. Men en stor gruppe, og det er især piger, er i timerne på Facebook og Messen-ger med hinanden og verden udenfor. De tjekker desuden websider om tøj og sko!
De to forskere opfordrer gymnasieskolerne til at have en mere klar holdning til internetbesøgene og til at udfordre eleverne i den måde, de bruger det på.
Læs også dette blogindlæg: *
En pedelspand er da den bil, han kører i.
Det var mærkeligt.
Da jeg stod i den gamle skolestue på Rømø, i lan-dets mindste skole, var jeg tilbage i min barndom, tilbage ved mit første møde med skolelivet.Tydeligt stod det hele for mig. Lokalets beskedne indretning, de lige bordrækker, lugtene, min sko-letaske og penalhuset.
Jeg har ikke gået i skole på Rømø, men min lærer-inde i første klasse dukkede op der forleden dag som klar erindring.Det samme gjorde de andre i klassen, forskellige som vi var. Et havde vi dog til fælles: Alle havde vi en far og en mor derhjemme. Det var nemlig, før verden gik i opløsning.
Efter den første dag blev min skolegang hurtigt til en hverdag med rutiner med timer og frikvarterer og med skoleår, som afløste hinanden. Imellem var de gode ferier – med familiebesøg og teltture.Det bedste i mine første skoleår var helt klart pau-serne, fødselsdagene og den årlige udflugt.
Andre har kaldt det, vi gik i, for den sorte skole, men sådan oplevede jeg den ikke. Tværtimod var min oplevelse af Anstalten, Bogstavfabrikken eller Sing-Sing farverig som regnbuen. Det sørgede min klasselærer for.Da jeg fortalte hende det mange år senere, kom hun med svaret, som kunne være brugt i en film: ”Jeg tror, I gav mig mere, end jeg gav jer. Jeg har jer alle sammen herinde, hvor hjertet banker.”
Mit hjerte bankede på en rolig og behagelig måde, da jeg stod i den gamle skolestue, og jeg er sikker på, at jeg en dag vender tilbage til pultene og min-derne.
Min egen gamle skolestue med bogskabet, land-kortene og tavleforhøjningen findes ikke mere. Lokalet var noget større og mere moderne end det i Toftum Skole på Rømø.
I dag er min skolebygning imidlertid fjernet til fordel for parcelhuse. Jeg ville ellers gerne have besøgt universet fra min tidlige barndom, men meget er heldigvis gemt på den indre harddisk.
Der findes en børnesang, jeg ikke bryder mig om. Det er den med ”Vi voksne kan også være bange og synge lange, lange bange sange.” *
Troubadouren Bjarne Jess Hansen har skrevet den. Han er født i Kruså, men må være kommet under dårlig indflydelse, efter han flyttede fra Sønderjyl-land, for sangen er ren gift. Den formidler en usik-kerhed, som ingen børn har brug for.
I sangen gør den voksne sig bevidst barnlig ved at demonstrere, hvordan angst kan løbe af med en. Men børn har ikke behov for at få overført angst.
Børn har behov for omsorg og kærlighed og for den tryghed, at voksne er voksne og ikke små vattede mænd, der synger om afmagt, eller frustrerede fruer, som ikke tør påtage sig moderrollen.
Som jeg ser sangen, er den et godt eksempel på en forfejlet opfattelse af opdragelse og ansvar. Voksne er rollemodeller for børn, og det skal man som op-drager altid være sig bevidst.
Børn spejler sig nemlig i os voksne og registrerer, hvordan vi agerer og reagerer. Det påvirker og bli-ver kopieret i det videre liv.I denne uge starter eleverne i folkeskolen, og det giver anledning til at fortælle denne søde skole-historie:
Den lille datter kom hjem fra sin første skoledag efter ferien og fortalte, at hun havde fået en ny lærer.
Moderen ville gerne høre lidt om hende. ”Var hun ung eller gammel, streng eller sød?”
”Tja, jeg tror, hun ligner dig lidt, mor”, svarede pigen. ”En af dem, der ser ung ud på afstand!”
Super Caroline. Du er vores store tennisstjerne! Bemærk: Fotoet er fra dagens WTA-finale i Farum 
I dag er der tartelet-festival i Odense. Det foregår på Sortebrødre Torv. Bag arrangementet står vær-terne på Restaurant Grønttorvet. Jørgen Eldrup & Søren Windell syntes, byen træng-te til en anderledes event, og den løber af stablen i aften. Kl.18 holder Anker Boye åbningstalen. Derefter er der hyggespisning og DM i tarteletspisning. Vinde-ren er den, der kan spise flest tarteletter på fem minutter. Festivalen har fået en prominent protektor, nemlig Bager Jørgen alias Søren Østergaard, der er kendt for sin klassiske tartelet-ballet i Cirkus Nemo.
Arrangørerne kan melde alt udsolgt. I alt 700 har tilmeldt sig, og heraf har omkring 20 valgt at stille op til DM med mulighed for at komme i Guiness Rekordbog.
For 49 kroner kan folk få lov at spise alle de tarte-letter, de orker. Der er tre slags fyld: høns i aspar-ges, skinke og grønærter samt skaldyr.
Skuespiller og revydirektør Lars Arvad er konferen-cier, og han skal sørge for, at det bliver en spøjs aften med musik, lyrik og overraskelser.
Link: *
kiresdam@hotmail.com
