Smartlog v. II » Tag livet let » "Bump!", sagde det på banegården
Opret egen blog | Næste blog »

"Bump!", sagde det på banegården

5. feb 2009 08:13, kire

I går aftes kl. 19.21 skete det, der ikke måtte ske. IC3-toget fik problemer med at standse, da det ankom til endestationen Sønderborg.

Bremserne svigtede, og toget stødte ind i de buffere, som afslutter skinnerne. Tre passagerer kom lettere til skade og måtte til behandling for nakke- og rygsmer-ter.

For mig er det et godt og brugbart billede på den økonomiske udvikling, som måtte komme til en brat ende, da forbruget var kommet op i en for høj fart.

”Bump”, sagde det på banegården, og ”Bump”, siger det overalt i verden – med krak og massefyringer.

Inderst inde vidste vi jo alle sammen, at forbrugsfesten ikke ville vare i al evighed. Et sted ville vi komme til endestationen, hvor mange brat ville vågne op - med ”nakke- og lommesmerter”.

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    5. feb 2009 11:34
    1

    Blogejerens associationer er velanbragte. I et (mindst) helhjertet forsøg på at det ikke skal blive for surt med millioner af "buffer-stød", kan associeres til det store, dyre, specielt smukke og ikke mindst funktionsdygtige bygningskompleks ganske få meter ved siden af IC-bufferen.

    Dette kompleks kan associeres til en absolut konkurrencedygtig fremtid for det danske samfund, såfremt der trykkes på de rigtige taster og findes de rigtige tonearter såvel i mol som dur. Der er flere koncentrationer af videnscentre, men kun eet Alsion ;-)!

  2. Kire S Dam
    5. feb 2009 13:30
    2

    I overskriften kaldte jeg det for "banegården", men den blevet revet ned af hensyn til bygningskomplekset. Den nye afgangs- og anløbsplads med tilhørende faciliteter ligger fortsat som en arkitekttegning, der venter på at blive ført ud i virkeligheden.

Skriv en kommentar