Almen viden (2)
21. okt 2010 07:45, kireHvordan ser det ud med din almene viden?
Googler du ordet, fremkommer en del test i parat-viden. En af dem er denne: *
Efter min mening bør man kunne svare rigtigt på alle spørgsmål, og det fortæller desværre noget, når man kan bestå ved at have 18 ud af 30 rigtige. Man har sandelig sat overliggeren ret lavt!
En god ven har givet den begrundelse, at en politi-mand blot skal være lidt klogere end klienterne, der normalt ikke har så meget at ”skilte” med.
Hvordan ser det så ud hos gymnasieeleverne, blomsten af den danske ungdom?
Ifølge professor, dr.phil. David Favrholdt skal vi ikke regne med at få et dansk universitet op i ver-denseliten inden 2020. Gennem mange år har han testet nye studerende i almen viden, og resultater-ne har været forstemmende:
Kun meget få studerende kan læse fransk, kun hver sjette kan læse tysk og mange etniske danskere staver ikke godt nok. Mange af de nye studerende i faget Engelsk ved ikke, hvad man forstår ved ud-sagnsord, tillægsord og grundled.

På tværs af fagene kan man konstatere, at kun en fjerdedel kan svare på, hvem der skrev Enten-Eller. Kun 40 procent ved, hvad man forstår ved et pseu-donym.
Kun 30 procent har viden om de to farvande, der mødes ved Skagens gren. Mange tror, at stavns-båndet er en beklædningsgenstand, og kun få ken-der beliggenheden af de danske byer.
Alle testede personer havde studentereksamen. Men i åresvis har folkeskole- og gymnasielærerne måttet sænke niveauet, da elevmassen har været temmelig uhomogen. Derfor har de kvalificerede elever ikke fået den undervisning, de har haft krav på.
Læs også: *
PS. I øjeblikket er det nærmest et politisk mantra, at børn ikke må blive undervist i specialklasser. Men integreres specialklasseelever i normalklas-serne, får det konsekvenser for undervisningen.


21. okt 2010 11:40
Så ser det sort ud med min almene viden. Jeg havde 25 rigtige svar. Du er vist en streng dommer :D
Jeg vil gerne lægge testen på min blog. Er det OK, hvis jeg fortæller, at jeg har set den på din blog?
21. okt 2010 13:40
Du må gerne henvise til min blog, men behøver det ikke.
Testen er fra www.blivbetjent.dk
21. okt 2010 18:09
Uhm..uhm...jeg bestod ikke blogejerens strenge krav. Kun 29 rigtige. Den med "guld" kendte jeg ikke.
De dårlige undskyldninger: Jeg hadede fysik i skolen og jeg går aldrig med ringe/smykker :-))) !
Også den engelske test er god. Men nu må jeg lige komme mig ovenpå at være dumpet her på bloggen ;-).
21. okt 2010 19:43
Atomtegnet for guld forekommer ofte i kryds-og-tværser!
Jeg vil gerne indrømme, at jeg satte overliggeren helt op for at provokere, og at jeg selv var lidt usikker ved spørgsmålet om hovedstaden i Letland.
22. okt 2010 09:38
Min internetforbindelse forsvandt ved midnat. Jeg tror det skyldes, at der laves ændret gadebelysning her omkring.
Nu er forbindelsen genoprettet, så med en del forsikelse vil jeg gerne sige dig rigtig mange tak for testen.
Skulle der være noget på min blog, som du kan bruge, må du endelig gøre det. Du skal ikke bede om lov først.
Rigtig god fredag :-)
23. okt 2010 08:19
Tak!
Også i dag har jeg et link til en lille test.
Der kommer resultatet ikke som et tal!