Bloggen er min have
2. jan 2011 06:42, kire
Hvorfor laver jeg denne blog?
Det gør jeg, fordi der ligger en stor glæde i at lave den, og bag dette gemmer sig erkendelsen af, at belønningen ikke findes i resultatet, men i proces-sen.Kan man ikke nyde processen, kan man heller ikke nyde resultatet.
Når man laver et blogindlæg, giver man sig tid til selvindsigt, og det er vigtigt. ”Menneske kend dig selv” stod der over indgangen til templet i Delfi.Finder man ind i sig selv, finder man ud af sig selv, og det er givtigt at leve i overensstemmelse med sit inderste væsen, så er livet let, og tingene lyk-kes.
For mig handler livet om at være tilfreds.
Og det er jeg, når jeg er i en balance, som jeg op-når ved at bruge mig selv og beskæftige mig med det, der optager mig.Det er harmoniskabende at bruge de evner og ta-lenter, man har fået eller udviklet. Det giver livet fylde. Det giver mening.
Et kinesisk ordsprog siger, at hvis man vil være lykkelig en enkelt dag, skal man drikke sig fuld, men hvis man vil være lykkelig hver eneste dag i livet, skal man anskaffe sig en have.
Bloggen er min have!
Læs mere her: *


2. jan 2011 17:55
"Når denne blog sammenlignes med mange andre, opleves en nærmest flash-agtig skærende ambivalens mellem antallet af kommentarer og bloggens kvalitet og regularitet.
En flerårig, regelmæssig læser - og lejlighedsvis kommentator - siger tak for at få lov at kigge ind i "workshoppen"; indtrykkene fortæller også om forskellige former af "blogadministration" ;-)."
Når kommentaren står i anførselstegn, skyldes det, at den er et citat fra en tidligere kommentar til linkets tekst.
Ingen...absolut i-n-g-e-n - regelmæssig læser og lejlighedsvis kommentator er i tvivl om, at blog-havearbejdet befattes med bogstav-elig kærlighed og beundringsværdig regularitet.
Blogejeren ønskes en tilfredsstillende 2011! ;-)
3. jan 2011 09:23
Plante smil og plante solskin
plante sang i alle sind
Skabe hverdag om til fest
og lukke lys og glæde ind
Godt nytår!
27. dec 2011 09:28
Nice and very helpful information i have got from your post. Even your whole blog is full of interesting information which is the great sign of a great blogger.