Den (u)nødvendige tale
7. okt 2007 07:42, kire_________________________________________
_________________________________________
I går var jeg til en fernisering af en udstilling med titlen ”Unødvendige billeder”, og der blev holdt en tale, som i det korte sammendrag lød således - citeret efter hu-kommelsen:”Kunstnerens billeder tager sit afsæt i landskabet. Ikke blot hans umiddelbare eget landskab - landskabet i hans nærhed, men også fra ophold andre steder, hvor han har iagttaget og oplevet landskabet og gjort det til genstand for sine billeddannelser. Disse ydre registre-ringer - stemt med hans sind og hans optagethed af et kunstnerisk bagland, der omfatter en række gamle og spændende kunstnere - bringer hans malerier ind i det kunstneriske univers, vi ofte tilskriver det såkaldte nordiske. Hans tyste landskaber er at betragte som fortsættelser af erindringer, registreringer og nøgterne billederfaringer. Værkerne er på engang såre stille, men også ganske råbende. Med disse ord erklæres udstillingen for åben".
Lær ovenstående udenad, smag lidt på enkelte af orde-ne og beton sætningerne med en særlig patos, så kan talen holdes ved de fleste maleriudstillinger.
Får gæsterne derpå et glas vin og en hyggelig snak, så svæver de hjem og synes, at de har haft en forunderlig kunstnerisk oplevelse. Hvem sagde ”kejserens nye klæ-der”?
7. okt 2007 09:43
Mine invitationer til diverse ferniseringer over tid kan glimrende associeres til ovennævnte "citerede" tale; for ofte er det ikke andet end "Kejserens nye klæder", derom er vi ganske enige :-)