Den politiske kuglestøder
26. sep 2010 06:21, kire”Alt, hvad andre kan, kan du også. Ellers kan du lære det”.
Sådan sagde min far altid, da jeg var barn, og holdningen ligner meget den, som Joachim B. Olsen udtrykker i sin bog ”Du kan meget mere, end du tror”.
Dette havde den kendte kuglestøder erfaret efter mange års fokus på at blive så god som mulig i en tilværelse med identitetskriser og store personlige udfordringer.
På en måde var det historien om den grimme æl-ling, som måtte så gruelig meget igennem for at kunne forvandles til en køn svane. Han var enebar-net, der savnede søskende og blev ramt af foræl-drenes skilsmisse i otteårsalderen.
Som klassens store, stærke dreng var han ikke decideret ensom, men han havde ikke nogen at dele sine teenageproblemer med.
Heldigvis begyndte han at dyrke atletik, og der i sportens verden blev han bekræftet i at være god nok. Via sin ihærdige træning kom han til tops og blev en af verdens bedste kuglestødere.

Men berømmelsen havde en bagside. For Joachim var prisen den, at han blev selvcentreret og kom til at mangle sociale kompetencer. Han skulle kun tale om sig selv, når han blev interviewet af journalis-terne.
Joachim brød sig ikke om sin opførsel, der mindede om et forkælet barn, der holdt så meget af sig selv, at han ikke kunne elske andre. Som mange andre sportsfolk havde han på samme tid et lavt selvværd og en høj selvtillid.
”Jeg elskede at være stor. Jeg følte mig stærk. Som en superhelt, der kunne alt”, har han udtalt.
Heldigvis så mødte han sit livs kærlighed Karen, som gav livet en ny mening. Hun var med til at fremme andre og bedre sider i ham end dem, han viste som ambitiøs sportsudøver.
Med sit bamseagtige udseende kunne den bom-stærke kuglestøder virke som om, han var tung at danse med. Men som vinder af ”Vild med dans” i 2008 viste han, at han i virkeligheden var let på tå og en god partner, og folket fulgte med i hans dan-setrin, vægttab og træningstimer med dansemusen Marianne Eihilt.
Man lærte ham at kende som charmetrolden, som forstod at begå sig i projektørlyset. Joachim lod sig eksponere i tv-programmer som ”Hvem kan slå…?” og ”Den store klassefest”, og han opnåede at blive frontfigur i "Klima-DM", der skulle få folk til at spa-re på deres energiforbrug til fordel for miljøet.
I foråret 2009 kunne kroppen ikke længere klare den ekstremt hårde sport. En diskusprolaps satte definitivt en stopper for sportskarrieren, som i over 20 år havde været hans liv, hans identitet. Nye mål skulle formuleres.
Joachim Brøchner Olsen kunne selvfølgelig ikke la-de sig pensionere som 32-årig, så med den fortsat-te tro på, at det er muligt at mobilisere en indre gemt styrke, har han nu kastet sig ud i politik, som altid har haft hans store interesse.
Det bliver spændende, om han som Liberal Allian-ces spidskandidat i Nordjyllands Storkreds får støbt nogle kugler, der kommer til at sætte varige aftryk på den politiske bane.


26. sep 2010 12:53
Det er set talrige gange, at folk - eksponeret i det offentlige søgelys - har kastet sig ind i politik. Det gælder ikke blot TV-værter, men også skuespillere og sportsfolk.
Sidstnævnte kategori kan lide af den vildfarelse, at den bedste følgesvend er deres resultatorienterede sportsånd. Den iøvrigt sympatiske Joachim Brøchner Olsen vil formentlig opleve, at der er stor forskel på at støbe modsat at støde en kugle. Ligeledes at det publikum, der applauderende ses på stadions og i sportshaller, er ganske anderledes trofast end mange vælgere i stemmeboksen.
26. sep 2010 21:54
Jeg er enig i ovenstående kommentar. Ellemann og Reagan har dog vist, at det er muligt at komme fra tv/film og ende som minister eller præsident. Det vil nok være fornuftigt, hvis Hr. Olsen har en plan B, da han langt fra kan være sikker på at blive valgt ind i Folketinget. Men i tråd med blogportrættet går han fra en individuel fortid til et nyt liv som holdspiller, og det må siges at være noget af en udfordring, han har givet sig selv.