Det litterære univers
15. nov 2008 08:27, kireForleden gemte jeg et citat af John Wooden *, som har sagt: "Det værste ved nye bøger er, at de holder os fra at læse de gamle."
Udsagnet skulle bruges i dag, hvor der er bogmesse i Forum, og netop i dag bringer Politiken en læseværdig kronik af Mille Haynes, som har været på opdagelsesrejse i et litterært univers.
Hun har besøgt bogbutikker i Dublin, hvor bøgerne ”flyver rundt i rummet”, og hvor den ophøjede ro kun forstyrres af svært undertrykte jubelråb.
I Irland kan man erhverve bøger til langt lavere priser end i Danmark, hvor vi krampagtigt holder fast på momsafgiften. Det er uhensigtsmæssigt med de skyhøje priser, for bøger skal kunne købes af alle og læses af de fleste.
Mille Haynes omtaler vore biblioteker, hvor vi skrives op i lange køer til de gode bøger, og hun slutter med en opfordring, som vi er mange, der vil skrive under på. Beskatningen på litteratur bør fjernes.
”Lad os alle kunne købe os til nye mentale tilstande, inspireret af vise mænd og kvinders generøse videregivelse af ord om verden, sirligt nedskrevet til gavn for både nutid og eftertid. Og forkælede danske statsborgere som mig selv.” (Mille Haynes)


15. nov 2008 11:00
Blogejeren ønskes go´ fornøjelse til Bogforum 2008, som denne kommentator besøgte i går (forv. beskrevet 17/11/08).
16. nov 2008 10:38
Det er altså, med alt respekt, en utrolig forvrøvlet kronik Mille Haynes har skrevet.
At der er lidt ventetid på de allermeste populære bøger på bibliotekerne er korrekt, men at det ikke er muligt at få fat i de gode bøger er en myte.
Jeg har skrevet lidt mere på min egen blog om kronikken, som jeg håber det er i orden at jeg anbefaler?
VH
16. nov 2008 16:39
Til Metalhunden:
Som påvist på din blog er der et par uklarheder, men jeg kan nu godt følge tankegangen samt se en række kvaliteter i Mille Hs kronik. Den er interessant, velskrevet og gør opmærksom på nogle forhold, der kan forbedres.
Det er et reelt problem, at priserne på nye bøger er unødvendigt høje. Det frasorterer helt sikkert læsere, der befinder sig i lavindkomstområdet.
Læser du mine indlæg den 21. juli, vil du se, at min tilgang til bibliotekerne er postiv, men den nye digitale service med, at det er blevet muligt hjemmefra at bestille bøger, forøger flaskehalsproblemerne.
I dag har jeg - for en god ordens skyld - tjekket et par bøger, jeg gerne ville låne, men der var 4-5 måneders ventetid! Så der er hold i påstanden.
16. nov 2008 16:58
Hej, 1000 tak for dit svar.
Hvis man syntes at bøger skal modtage statsstøtte, så er de unødvendige dyre. Indrømme.
Staten giver en del støtte til forfatterne. Det kan man naturligvis diskutere om er for meget eller lidt.
Personligt syntes jeg ikke at staten skal støtte forlag, som er private virksomheder.
Og hvis man som kronikøren kan læse engelsk er der mange muligheder for at indkøbe bøger til meget rimelige penge - f.eks. Shalimar the clown som kan købes på play.com for 6 £ http://www.play.com/Books/Books/4-/1019479/Shalimar-the-Clown/Product.html - nedsat fra 8 £.
Det kommer aldrig til at blive billigere.
Angående biblioteker så må det være nogle meget sjældne eller meget nye bøger hvis der er så lang ventetid.
Vil du være villig til at skrive titlerne så jeg kan få styret min professionelle interesse? Jeg har meget svært ved at tro at der kan være så lang ventetid på et almindelige skønlitterært værk.
Med venlig hilsen
16. nov 2008 17:01
Hej - du nåede at svare, inden jeg havde rettet i mit svar. Jeg tog f.eks. "Blekingegadebanden". På Smærup Sørensens "Mærkedage", som jo ikke er ny, er man nu nede på 3 måneders ventetid.
16. nov 2008 17:17
Det må være et lille bibliotek du bruger - men jeg kan se på
bibliotek.dk, at bogen er indkøbt i mindst 118 biblioteker.
Jeg er ret sikker på, at hvis du bestiller bogen derigennem, så har du den inden for 14 dage.
Jeg kunne selv foretage eksperimentet, men mit lokale bibliotek har indkøbt 16 eksemplar af bogen, og der er masser på hylden. :-)
Du kan også købe bogen via saxo.dk
http://www.saxo.com/search/search.aspx?keyword=Blekingegadebanden&pagemodule=front
for 80 kr stykket + levering.
Vh
16. nov 2008 18:36
Ja, det er et lille bibliotek.
Der er KUN 71 ansatte !
16. nov 2008 22:20
Det var sært - må jeg spørge hvad for et bibliotek det er?
VH
17. nov 2008 06:54
Et længere svar er sendt til din gmail.