Smartlog v3 » Tag livet let » Du ta’r fejl, J.K.
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Du ta’r fejl, J.K.

20. Feb 2012 07:03, kire

I dag har jeg virkelig vaklet mellem, om jeg skulle bringe et foto af et fynsk fjols eller af en klovn. Da det næsten kan komme ud på et, og da det er fastelavnsmandag, har jeg valgt dette billede.

 


Anledningen er, at den tidligere trafikminister J.K. Hansen i går havde et læserbrev i JydskeVestkysten. Der opfordrede han sin partifælle statsministeren til at tage landdistrikts-ministeren Carsten Hansen ind til en kammeratlig samtale. Hun skulle meddele ham, at en ministers kvote også kan blive opbrugt.

 

Men J.K., du ta’r helt fejl med hensyn til Carsten Hansen. Han skal have lang snor - pga. underholdningsværdien.

 

Den tidligere rørsmed er et meget festligt indslag i dansk politik på linje med Kristen Poulsgaard. Hvor sidstnævnte kunne provokere, så spiller Carsten Hansen klovnerollen til topkarakter. Man ved virkelig ikke, om man skal le eller græde.

 

Han er nærmest gået foran som socialdemokratisk rollemodel og tog virkelig kegler som løftebryder, da han udstedte en skriftlig garanti om akutsygehus i Svendborg. Det var en blankocheck af format, så den ender givetvis på kunstkammeret ved siden af HC. Andersens ært fra eventyret.


Senere kunne vi læse om Hansens ministerbil, der var en regulær benzinsluger, for slet ikke at tale om, da han tog kampen op med Jeppe Kofoed og Frank Jensen om titlen som partiets partyhanløve.

 

Nu påkalder Hansen sig igen opmærksomhed ved sjældent at vise sig i de områder, han er minister for. Ja, han har ligefrem flyttet en landdistriktskonference ude fra Udkants-Skærbæk og ind til landets femtestørste by, Esbjerg, oven i købet til den tidligere socialdemokratiske højborg Esbjerg Højskole, hvilket har fået mange til at råbe kammerateri!

 

I går var Carsten Hansen hovedofferet i Politikens ugentlige klumme ”Sket i ugen”, hvor Rasmus Bech kaldte ham vort lands brave Minister for Grøft & Hegn samt Skæve Huse og Vendepladser for Krager.


Bech viderebragte Ekstra Bladets iagttagelse, at den joviale fynske minister ”tilbringer mere tid sammen med dronningen, det højere borgerskab og statsministeren, end han bruger på at rejse rundt i landets udkant og peppe den spredte sørgmodige befolkning op med sjove og fantasifulde historier om snarlig vækst, brede motorveje og en forestående eksplosion i priserne på de vaklende rønner.”

 

Min pointe til JK er, at Carsten Hansen bør bevare sin post af hensyn til årets sommerrevyer og satireblade samt for at kunne give de øvrige politikere kamp til stregen, når årets torsk skal vælges.

 

(Foto: Kire S Dam)

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    20. Feb 2012 15:08
    1

    Den odenseanske varmemester har sørget for mange vælgeres varme kinder, enten af ophidselse eller også - som blogejeren og kommentatoren - af grin.

    I en verden næsten totalt besat med DJØFiserede cand.scient.pol´er repræsenterer hr. Hansen en velkommen afveksling, omend en del vælgere, især i postdistrikt DK-5700, meget gerne ville indmure ham i det sydfyenske sygehus´ aktuelle istandsættelser. ;-)

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com

Kalender

« October 2017 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 


Arkiv

Tags

Arkiv