Dygtig dreng
22. apr 2011 07:11, kireSelv en republikaner må indrømme, at Prinsesse Isabella og Prins Christian tog kegler med deres smil og vinketeknikker ved tvillingebarnedåben. Med sikker hånd styrede Christian sin livlige søster og afslørede sin hurtighed udi i replikkunsten. Da Billed-Bladets hofreporter spurgte Kronprins Frederik: ”Hvordan synes De, børnene har klaret det i dag?”, svarede Christian kækt for ham: ”Vældig pænt!”


22. apr 2011 10:29
En (ægte) republikaner ser ikke royale begivenheder og er således afskåret fra at komme med en kvalificeret kommentar i henseende til Frederik jr. og Isabellas respektive kropssprog. ;-)
Men det medgives gerne, at det er nogle søde børn og ikke mindst yderst sympatiske forældre samt en begavet, pligtopfyldende og periodevis flittig farmor. Sidstnævnte ville denne republikansk-sindede kommentator meget gerne stemme på til et præsidentvalg.
Det er "jobbeskrivelsen" samt det adderende snobberi og den inderligt latterlige underdanighed samt knaphulskløe og anakronistiske styreform, der er rivende galt anno 2011. ;-)
22. apr 2011 10:33
Enig!