En kommentar til kommentaren.
4. nov 2007 00:21, kireI går blev der her på bloggen informeret om Region Syddanmarks sygehusplaner. Politiken skrev ikke et ord om beslutningen, men brugte f.eks. en hel side om da-meundertøj som julegave. Vi prioriterede åbenbart lidt forskelligt.
I en blogkommentar i går efterlystes afsenderens holdning til de vigtige planer, men min omtale var holdt i den neutrale form, da jeg mener, at man skal hæve sig op i helikopterperspektivet og se bort fra de helt per-sonlige eller lokale interesser.
Det har det nemlig knebet meget med i debatten, og blandt regionspolitikerne har man kunnet fornemme, at der foregik en magtkamp bag kulisserne. Formanden fra Venstre Carl Holst skabte i konstitueringen sin position ved at gå sammen med Socialdemokratiet og ved at gå udenom den konservative Kent Kirk. Nu blev Holst trukket lidt rundt i manegen af sidstnævnte, der på et tidspunkt kunne mønstre 21 stemmer mod 20 for sin løsning.
Heldigvis endte det med, at man landede på et forlig med bred tilslutning og uden egentlige tabere.
Da Region Midtjylland besluttede at gøre Horsens til akutsygehus, satte man Vejle ud af spillet, og billedet rykkede derfor en tak længere mod syd. Kolding blev en naturlig løsning, og afslutningsspillet kom til at så stod mellem Sønderborg og Aabenraa.
Der var gode argumenter for begge sygehuse. Det ene var det største med mange specialer og det andet det nyeste med en god geografisk placering. Men løsningen blev en fusion og en placering midtvejs, og dette giver mulighed for at skabe en mere langtidsholdbar løsning – med nyeste teknologi. Man bygger simpelthen bygger et helt nyt supersygehus Sønderjylland.


4. nov 2007 08:25
For fynboer og for sønderjyderne forekommer det at være den rigtige løsning. Vestjylland gav næsten sig selv. 3Kant-områdets indbyggere og potentielle brugere er nok mere blandet i deres reaktioner, især Vejle og Fredericia.Også jeg foretrækker generelt at sidde i helikopteren :-) !