En læsning, der blev til mange
21. jan 2010 07:55, kireI et stykke tid har jeg været fordybet i idehistorie. Det startede med, at jeg på biblioteket lånte ”Men-nesket er en misforståelse”.
I den udmærkede bog fortæller biskop Kjeld Holm om sit lange venskab med professor Johannes Sløk, hvis overvejelser gennem årtier har sat sit præg på den teologiske og filosofiske tænkning i Danmark.
Læsningen af denne bog satte noget i gang, så jeg har siden været omkring en række andre udgivel-ser, bl.a. ”Mennesket lades ikke i ro”. Denne bog indeholder en række interessante indlæg, der be-handler et bredt spektrum af Sløks omfattende forfatterskab.
Skribenterne er primært idéhistorikere, og bogen kan opfattes som deres forsinkede hyldest til en stor personlighed, der betød så umådelig meget for det lille fag, men også for den danske kulturdebat generelt.
Jeg har også været optaget af Johannes Sløks me-get velskrevne erindringsforskydninger ”Mig og Godot”, hvor han tager afsked med sin lange uni-versitetskarriere og kaster blikket tilbage - for at afsløre, hvorfor hans tilværelse og gerning blev, som den blev.
---
Johannes Sløk døde i 2001, men han er - som man kan forstå - siden ’genopstået’ i skikkelse af en række vedkommende bøger.Jan Lindhardt har beskrevet modernismens teolog i bogen ”Sløk”, hvor han tegner et kærligt og kritisk portræt af sin mentor og læremester.
Den tidligere Roskilde-biskop viser respekt for tæn-keren, men er afgørende uenig med ham. Lindhardt omtaler den ironiske polemiker Sløk som en ”slags Guds sprællemand, som hele livet ventede på Go-dot”.
---Jeg vil også nævne essaysamlingen ”Mig og evig-heden”, der kan læses som et bidrag til moderni-tetens forsøg på at forene kristendom og nutid.
I fire forskellige indlæg demonstrerer Niels Grøn-kjær, Kjeld Holm, Peter Kemp og Lars Sandbeck, at Sløks tænkning stadig er aktuel og relevant for en-hver, der interesserer sig for livets store spørgsmål.
Endelig vil jeg gøre opmærksom på værket ”Johan-nes Sløk”, hvor Hans Jørgen Thomsen pointerer, at Sløks moderne tydning af den kristne arv er som designet til globaliseringen.
21. jan 2010 11:21
"Sløk" virkede ihvertfald på TV utrolig selvhøjtidelig og -bevidst og appellerede ikke just til et "lidt bredere publikum".
Det gør derimod denne udmærkede appetizer; måske var det en "idé" med at afsætte tid til denne form for historie.
21. jan 2010 20:59
På Hulegaarden kan man selvfølgelig ikke leve af brød alene !