Smartlog v3 » Tag livet let » Holms kortspil
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Holms kortspil

19. Nov 2012 06:53, kire

I går bragte Politiken et fotografi, der fyldte en halv side. Det viste statsminister Helle Thorning-Schmidts tidligere skatterådgiver siddende på sit kontor.

Frode Holm er før blevet præsenteret ved skrivebordet, hvor "orden" ikke kan anvendes som en passende beskrivelse. Der ligger også stabler af papirer på stolene og på gulvet.

Hvorfor fremdrages dette? Jo, for i den forgangne uge har revisor Holm været til møde med skattesagskommissionen, hvor han blev afhørt som vidne, og der indledte han med at fortælle, at han for nylig havde fået en iPad, og at han dermed for første gang "har forladt stentavlerne".

Han videregav også et indblik i det personlige arkivsystem på kontoret - et system, som andre nok blot ville kalde for et rod, og som har den særligt indbyggede sikkerhedsfunktion, at ingen, ofte heller ikke ham selv, kan finde rundt i bunkerne.

  

Når man læser artiklen i Politiken, får man det indtryk, at revisor Holm betragter skatterådgivning som et spil kort. Som forklaring på, hvorfor han luftede homorygtet om statsministerens mand Stephen Kinnock, siger han nemlig følgende:

”Min opgave var at få sagen sluttet. Derfor skulle jeg finde på noget, når Thorning ikke ville dukke op til mødet. Selvom om man siger, at Danmark er et frisindet land, er det et godt kort at spille. Myndighederne trækker sig altid, for at det ikke skal opfattes som snagen. Det er en klassiker.”

Frode Holm siger, at han fortryder enormt, at han spillede homokortet, for han havde ingen intentioner om at genere hverken Thorning-familien eller de homofile.

”Jeg burde havde fundet på noget andet eller tilføjet, at i øvrigt ved jeg ikke, om det er rigtigt. Så havde det været afmonteret, og så kunne de ikke have brugt det til noget. Jeg har kvajet mig.”

Da intervieweren får sagt: ”Homorygtet dumpede vel ikke bare ned fra himlen under et møde i Skat i København?”, svarer Frode Holm: ”Jeg kan ikke forklare det nærmere. Hvis folk synes, det lyder mærkeligt, må de leve i forundring. Ingen har krav på at kende alle livets mysterier…”

Ingen har krav på at kende alle livets mysterier. Dette udsagn påkalder sig ret til at blive gentaget.

Kommentarer

  1. Kire S Dam
    21. Nov 2012 08:40
    1

    Forslag til ordbogen: Et Frodehoved

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com

Kalender

« October 2017 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 


Arkiv

Tags

Arkiv