Hvor går grænsen?
27. maj 2008 05:17, kireSøren Vinterberg har i Politiken lavet et debatportræt, hvor han fortæller, at andre har beskrevet Georg Metz som en afdanket rokokoskribent. Vinterberg omtaler Metz som værende i besiddelse af irriterende intelligens og livsduelig arrogance og citerer ham for at have skrevet følgende fornærmelser om statsministeremnerne: ”Skatteministeren er for bleg, farveløs og ung, miljømi-nisteren har dummet sig og er uden hidtil demonstreret personlighed, pigerne i partiet duer ikke, og Søren Pind er ikke rigtig klog”. Lars Løkke Rasmussen kan have diskvalificeret sig med ”sine gratis cigaretter og hånden på fjernbetjeneren til hotellernes naturfilm”, og om Bendt Bendtsen hedder det ifølge Metz: ”Hans gennemslagskraft og personlig karisma kan få kogning af hårdkogte æg til at virke som underholdning”. Hvor går grænsen for, hvad man kan skrive eller udta-le? Ovenstående udtalelser ligger vel tæt på grænsen? Det samme gjorde Hans Engells elegante formulering om kronprinsens sproglige problemer: I forbindelse med Kronprins Frederiks ansøgning om medlemskab af den internationale olympiske komité, IOC, udtalte redaktøren: ”Prinsen er meget sportsin-teresseret, men han er ikke nogen stor sproglig atlet”.
27. maj 2008 08:24
Georg Metz kan bl.a. hvert år opleves - efter behov og smag - på det årlige Bogforum i november. Det "afdankede" forekommer overdrevent, men "irriterende intelligens og livsduelig arrogance" er ganske dækkende labler for den - af nogen opfattede - venstresnoede kulturradikaler.
Ekstrabladets (nu lederskribent) Hans Engell er jo heller ikke just nogen Engel(l) :-)