Smartlog v3 » Tag livet let » Hvordan skriver man en bog?
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Hvordan skriver man en bog?

27. Mar 2012 08:04, kire

Forleden - nærmere betegnet den 10. marts - skrev Klaus Rifbjerg en kronik med titlen ”Fra bogormenes liv”. I den slår han fast, at man ikke kan skrive bøger, hvis man ikke har noget at skrive om.

Det er livets skole, ikke forfatterskolen, der lærer en at skrive bøger. Klaus Rifbjerg mener, at opskriften er enkel: ”Man begynder oppe i venstre hjørne på papiret og skriver videre, til man er færdig.”

”Skriv den første sætning, så læseren også vil læse den næste sætning. Og derpå videre på samme måde”, sagde den amerikanske forfatter William Faulkner.

Cecil Bødker, der i dag bliver 85 år, fortæller i ”Farmors øre”, at faderen gav hende det råd, at hun skulle lave en disposition, så hun på forhånd vidste, hvad en historie skulle handle om, og hvad den skulle begynde og slutte med.

Det duede bare ikke for hende. Faderen var analytiker. Det var hun ikke. ”Jeg kom hver gang til at sidde med et skelet, der pegede i én retning og en begyndende historie, der uden vaklen forlod mit skelet og rejste et helt andet sted hen”, fortæller Cecil Bødker.

Hun forlod skelettet og fulgte historien, og det har hun gjort lige siden. Hendes tekstforløb har fået lov til at udvikle sig organisk.

Systemtænkning fungerer ikke for hende. Historien starter ofte med en karakter og en situation, og Cecil Bødker aner ikke, hvor den vil bære hende hen. Hun begynder bare … ”Jeg griber fat i halen på den, og så holder jeg fast. Det gror bare inde i mig”, har hun udtalt i et interview.  

Men det har ikke altid været den lige landevej. Romanen ”Tilstanden Harley”, hvor Cecil Bødker lod det ydre og indre landskab smelte sammen, blev skrevet om hele 29 gange, til den sad i (forfatter)skabet.

”En stor forfatter er en, der skriver uforglemmelige sætninger.” (Henri de Montherlant)

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com

Kalender

« September 2017 »
MTWTFSS
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 


Arkiv

Tags

Arkiv