I terapi
6. apr 2010 05:24, kireDet universelle og det eksistentielle.
Han er naturvidenskabsmand, og hun er humanist.Egentlig burde de som modsætninger passe sam-men, men de er gledet lidt fra hinanden. Derfor er de gået i parterapi.
Der siger han, at hun snakker og snakker, og hun synes, at han i det lange løb er lidt kedelig.Terapeuten stiller spørgsmål som ”Har I mistet overblikket?”,”Kan I undvære hinanden?”, ”Har I prøvet at sætte jer ind i hinandens tankeverden?”
Hun mener, at han kun accepterer entydige svar. Han nikker og tilføjer, at han synes, at det kører i ring for hende, når hun bliver ved med at fortolke det fortolkede.Som naturvidenskabsmand leder han efter lovmæs-sigheder, medens hun som humanist mere har fo-kus på det unikke.
De kommer fra vidt forskellige verdener: det gene-relle og universelle kontra den enkelte og det ene-stående. Den ene vil forklare. Den anden vil forstå.--o--
Med ovenstående har jeg forsøgt at belyse den kløft, der er mellem humaniora og naturvidenskab.Før var de lykkelig gift, var som ét kød og kunne snakke sammen, men nu er parforholdet ved at krakelere.
Det dur bare ikke, for naturvidenskaben gør det lettere for os at magte og forstå den fysiske vir-kelighed, mens humaniora hjælper os med at magte og forstå os selv. 
Chancen for at bringe dem sammen, er der nu. Det er nemlig forår, og når det er lyst, får mennesker lyst. Der sker noget hormonalt.
Forelskelser opstår ved, at en cocktail af hormoner og signalstoffer oversvømmer hjernen. Det kan en biokemiker forklare, men hvis han aldrig har været forelsket, vil han ikke finde ud af, hvordan det op-leves.
Det naturvidenskabelige perspektiv med atomer og molekyler er ikke tilstrækkeligt, når vi taler om op-levelser og følelser. Derfor kan vi ikke undvære hu-maniora.Naturvidenskabsmanden forsøger at forklare ver-den, og humanisten prøver at forstå mennesket i verden. Det universelle og det eksistentielle.
6. apr 2010 11:19
Fortrinligt indlæg af en blogejer, der fagligt er humanist, men i hverdagen realist.