Smartlog v3 » Tag livet let » Jamen, hun har jo ikke noget på!
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Jamen, hun har jo ikke noget på!

7. Apr 2013 04:23, kire

 

Det har været ugen, hvor alle har haft en mening om Blachmanns nye program med de afklædte damer, og alle har kunnet iagttage statsministeren udlevere sig og den danske model.

”Lad nu konflikten køre. Det er sådan, den danske model skal køre!” 

Stop! Stop! Det ville have klædt hende noget bedre, hvis hun helt havde undladt dette minespil. Det ville have givet høj respekt, hvis hun havde sagt det lige ud af posen:

”Ja, regeringen og KL har en klar aftale om rammerne, og den aftale gennemfører vi med et hurtigt lovindgreb. Der er ingen grund til at rulle et gulvtæppe hen over det hele, for alle har jo gennemskuet det.

Gennem mere et end år har vi planlagt indgrebet i overenskomsten. Det har hele tiden været meningen at give lærerne en ordentlig én på skallen. De kommer til at sidde efter hver dag til klokken 16. Basta!

Nu gider jeg simpelthen ikke længere optræde som ulven forklædt i fåreklæder. Jeg har indset, at alle har - som det lille barn i eventyret "Kejserens nye klæder" - gennemskuet mig.

Den danske befolkning er trætte af at se mig stå og spille komedie.

Fremover kan I godt glemme alle de positive ord som reformer og kvalitetsløft. Jeg er i gang med en masse spareøvelser - efterløn, dagpenge, su, gymnasielærerne, forberedelsestiden etc.

Bare vent! Der kommer meget mere af samme skuffe. Valget gav mig ledelsesretten, og jeg er totalt ligeglad med meningsmålinger.”

 

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com

Kalender

« June 2017 »
MTWTFSS
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930 


Arkiv

Tags

Arkiv