Smartlog v3 » Tag livet let » Kære DBU (1)
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Kære DBU (1)

22. Oct 2014 05:49, kire

I medierne kan jeg læse, at SønderjyskEs træner Lars Søndergaard risikerer en disciplinær straf, efter at han på Twitter har kritiseret dommeren i FC Københavns 1-0 sejr over Randers FC. 

Men DBU skal ikke begynde at lege tanke- og talepoliti.

Unionen kommer helt sikkert til at modtage voldsom kritik samt en hel masse sager fremover, hvis de griber til sanktioner mod Søndergaard, som blot bruger sin ytringsfrihed til at gøre opmærksom på det forhold, at standarden er alt, alt for ringe hos de danske dommere.

 

Den sønderjyske træner er som alle, der holder af fodbold, frustreret over, at vi gang på gang oplever de mange helt forkerte kendelser, der kommer til at blive udslagsgivende for kampresultaterne, og det har været slemt her i efteråret (Tag for eksempel disse påviste fejl i 10. spillerunde: *)  

I tv-transmissionen i søndags udtalte Carsten Werge, Per Frimann og Kim Milton omgående, at der ikke var straffespark. Skal de også straffes? Det var ret tydeligt, at spilleren smed sig efter at have mistet bolden. 

DBU bør i stedet overveje, om den pågældende dommer fremover kan bruges i superligaen. Det er på høje tid, at dommerstanden professionaliseres. Vi ser ustandseligt domme, der f.eks. falder til fordel for FCK og BIF. Ofte sidder man tilbage med en voldsom mistanke om matchfixing.

Den 5. oktober blev Esbjerg direkte bortdømt i kampen mod FCK i Parken, hvor der var 3 straffespark, som dommeren valgte at overse. Desuden gav Andreas Cornelius en forsvarer en albue direkte i ansigtet, lige inden han scorede til 2-1. Målet burde have været annuleret, og FCK-spilleren skulle have haft gult eller rødt kort.

Det er de kampafgørende fejlkendelser, der bringer fodboldspillet i miskredit - ikke Lars Søndergaards lille grynt på Twitter. DBU skal rette sit fokus på årsagen til hans reaktion. Det bør være hovedpunktet, når disciplinærudvalget holder sit kommende møde.

V.h. Kire S Dam

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com

Kalender

« November 2017 »
MTWTFSS
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 


Arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede