Kvalitetstid
20. jul 2008 06:37, kireEt eller andet vender sig i mig, når jeg hører forældre sige, at de i weekenden skal have lidt kvalitetstid sammen med børnene.
Ordet kvalitetstid kommer fra voksne, som har travlt med deres eget og kun afsætter kort tid til samvær med børnene.De samme forældre kan som familie ikke forestille sig at holde ferie selv. Nej da, de skal være sammen med venner, der har børn, så de små kan lege sammen.
Hvordan lærer børn så at afkode voksne - afkode mi-mik, kropssprog og følelser? Det lærer de ikke, i hvert fald ikke særligt godt. Voksne opleves som overfladis-ke og stressede mennesker, som har behov for at slå til Søren for at få et liv.Dette voksenliv er ikke værd at eftertragte, og derfor ser vi mange unge, der ikke har lyst til at være voksne. Anoreksi, bulimi, narkomani…
Kvalitetstid - ”Udtrykket bliver brugt til at dække over en blanding af ulyst til at være sammen med sine børn og en sproglig dækmanøvre for oplevelser af skyld over svigt”, har Mogens Hansen sagt. Han er professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.Efter hans mening er kvalitetstid et fupord, hvor man forsøger at se på barnelivet med teoretiske manage-mentbriller. Jeg er tilbøjelig til at være enig med ham og tænker: Hvordan kan voksne sætte parentes om deres sunde fornuft?


20. jul 2008 12:53
"Sætte en parentes om deres sunde fornuft" - enkelt, stærkt og rigtigt flot konkluderet på emnet, hvis substans ikke ligger mange millimeter fra min perception :-)