Smartlog v. II » Tag livet let » Let at være blogger
Opret egen blog | Næste blog »

Let at være blogger

2. jun 2010 06:02, kire

  

Det er ikke let at være Lars Løkke Rasmussen. Li-gegyldigt hvad han foretager sig, så kan det ven-des imod ham.
Forsøger han at lave noget, folk kan lide, er det for at vende de dårlige meningsmålinger, og kommer han med nye udspil til genopretningen af økono-mien, vil tilslutningen få endnu et ryk nedad.

Det er heller ikke let at være udenrigsminister og hedde Lene Espersen. Hun bliver trukket rundt i manegen af pressen, som får hende til at undskyl-de sin Mallorca-tur – selvom hun sendte en kompe-tent stedfortræder,… for så vigtig var Hillary Clinton jo heller ikke, men sådan spiller klaveret ikke pt.

Det er til gengæld let at være Pia Kjærsgaard, som sidder med jokeren og kan få regeringen til at dan-se efter sin pibe. Hvis Venstre og Konservative ikke gør det, ryger flertallet, og der må udskrives folke-tingsvalg.

Det er også let at være Helle Thorning-Schmidt. Løkke & Lene gør arbejdet for hende, godt hjulpet af Pia. Socialdemokraternes leder behøver reelt intet at gøre.
Hun og vennen Villy kan bare læne sig tilbage og vente. Engang imellem skal de blot rejse sig fra sommerlænestolen og fremsige, at det er asocialt, og at det ville de bestemt ikke have gjort. 
                               --o--
Krisen har kradset og efterladt nogle slemme sår hos VKO, som har spillet sine kort helt forkert.
Der er blevet skudt med spredhagl, og dermed er det lykkedes at fornærme ret store vælgergrupper som f.eks. nydanskere, børnefamilier og modtagere af SU, dagpenge, efterløn og pensioner, og lige der gemmer sig mange stemmer.

Det er heller ikke så slemt at være Poul Nyrup - nu. Havde han derimod siddet som statsminister, hav-de han været færdig – efter sin betingede frakend-else af kørekortet.
Nu er det kun flovt, at han ikke overholder landets love og nøjes med at udtale: ”Jeg tror simpelthen bare, jeg nogle gange har for travlt med at redde verden…”.

Det er også en smule flovt at være LO, som bruger store summer på en kampagne, der har fået beteg-nelsen utroværdig.
I helsides annoncer vises den arbejdsløse kontoras-sistent Maria Winter Steffensen, som citeres for, at det er svært at få hverdagen til at nå sammen for en familie, og at hun frygter at miste sine dagpen-ge.
Maria har imidlertid selv opsagt sit job og har ikke selv en familie med børn. Hun er lige flyttet sam-men med en kæreste, der ligesom hende er fag-foreningsaktiv.

Det er også flovt at være medlem af forsvarskom-missionen, som har været på en studietur til USA for 826.805 kr. på businessclass – for slet ikke at tale om de dyre ture til Afghanistan og Grønland, som er svære at forklare sig ud af.

                              --o--

Det er til gengæld let for mig at være blogger. Jeg kan lege fejlfinder og tilslutte mig det synspunkt, at alle højt på strå bør gå ned i løn. 

Lad mig derfor slutte denne klumme med at sige, at hvis folketingsmedlemmer, kontorchefer, afde-lingschefer, departementschefer, styrelseschefer, kommunaldirektører, regionsformænd og borgmes-tre vil udvise samfundssolidaritet, så vil jeg også gerne hjælpe med at løfte i fælles flok!

           

Alle læsere ønskes en god sommerdag, også de ærede medlemmer af folketinget, som i dag har af-slutningsdebat før sommerferien. Der er udsigt til sol til og med søndag og medvind på cykelstierne!

Kire S Dam.

Kommentarer

  1. Kire S Dam
    2. jun 2010 09:16
    1

    Den 20. maj foreslog jeg, at folketingets medlemmer ventede med at gå på ferie. Om de har læst min blog vides ikke, men de har nu besluttet at fortsætte fjorten dage efter dagens afslutningsdebat.

    Endvidere har LO nu trukket sin seneste kampagne. Der var nemlig også faktuelle fejl i annoncen om pladesmeden Lars. Han blev ikke berørt af afkortningen af dagpengeperioden og behøvede ikke som hævdet af den grund ”at gå fra hus og hjem”.

    Men De Konservative afviser, at folketingsmedlemmer skal gå ned i løn,. Begrundelsen er, at fastfrysningen af overførselsindkomster blev aflyst.

  2. Erik Hulegaard
    2. jun 2010 09:37
    2

    Ganske rigtigt er det oftest let at være blogger. Men det betyder ikke, at det er let at skrive noget, der favner opdateret viden om mange emner og formår at videreformidle det tilpas begavet og læseværdigt.

    Som indlægget blandt meget si´r , har det sjældent været nemmere at være politisk opposition i Folketinget. Enhver kan drage konklusionen....."hvorfor".

Skriv en kommentar