Smartlog v3 » Tag livet let » Logik for burhøns
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Logik for burhøns

3. Dec 2012 08:58, kire

Når regeringen i morgen offentliggør udspillet til en ny skolereform, vil et af initiativerne være et krav om, at skolelærerne i fremtiden kun skal undervise i fag, de har linjefag i, men samtidig indføres aktiviteter, som ingen er uddannede til.

Til dette lyder svaret, at der afsættes en milliard til efteruddannelse. Dette er imidlertid et fiktivt beløb, for det er over en lang årrække. Når så skolernes lærere sendes på kursus, kan de ikke være hjemme i klasserne, og det var ellers meningen…

Regeringen vil finansiere sit forslag om flere timer i folkeskolen ved at få lærerne til at undervise i en større del af deres arbejdstid. Dette kan kun gøres ved at fjerne andre opgaver. Det bliver ret spændende at høre, hvad lærerne IKKE skal lave i fremtiden.

Blandt de nye tiltag er, at eleverne skal have engelsk fra første klasse, hvilket for temmelig mange børn betyder, at de fra dag et skal holde styr på tre sprog. Og vi har ellers fået tudet ørene fulde med, at mange slet ikke behersker det danske sprog, når de forlader folkeskolen, som i øvrigt også  fremover skal rumme mange af de elever, der tidligere blev diagnosticeret over i specialundervisningen.

Hvis nogen kalder reformen for en stor spareøvelse og en bortledning af opmærksomheden fra kriseproblemerne, kan man være tilbøjelig til at give dem ret.

Kommentarer

  1. Allan Jensen
    3. Dec 2012 20:13
    1

    Nu er vi danskere så heldige, at vi har en statsminister, som har utrolig meget forstand på pædagogik. Hun mener, at eleverne bare skal gå over i sløjdlokalet, så lærer de en masse matematik ved lave en fuglekasse – ja, både om vinkler og procenter. Og hvis hun beordrer lærerne til at tilbringe flere ugentlige timer bag katederet, så får de brug for langt mindre tid til at forberede sig. Helle er bare så dygtig!

  2. Malte K. Olufsen
    3. Dec 2012 20:36
    2

    Statsministeren havde vist glemt noget vigtigt.

    Emil og hans klassekammerater må overhovedet IKKE opholde sig i sløjdlokalet med deres lærer. På grund af farlige stoffer og de elektriske maskiner er der skærpet tilsyn, så den tilstedeværende voksne skal være uddannet sløjdlærer eller "have tilsvarende kvalifikationer".

    Ministerens spindoktor burde have mindet hende om tilstedeværelsen af bunken af cirkulærer, bekendtgørelser, bestemmelser, meddelelser og cirkulæreskrivelser, som er udsendt af Ministeriet for Børn og Undervisning, Justitsministeriet, Arbejdstilsynet og andre myndigheder.

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com

Kalender

« June 2017 »
MTWTFSS
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930 


Arkiv

Tags

Arkiv