Manden bag et citat
18. sep 2010 06:54, kire”De raske har tusind ønsker. Den syge har kun ét” (Knud Rex) Da jeg læste dette citat i bogen ”Pletskud”, meldte to spørgsmål sig. Hvem er Knud Rex, og hvad har fået ham til at formulere de kloge ord? Efter lidt research fandt jeg ud af, at han var en dansk skuespiller, som var født i 1912 og døde i 1968. Han havde en mørk, romantisk fremtoning. Moderen nedstammede fra en italiensk kulsvier-slægt og faderen fra en spansk fyrstefamilie. Efter at være uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole blev Knud Rex tilknyttet københavnske privatscener. I årene 1943-1948 var han direktør for Frederiksberg Teater, hvor han selv spillede roller, indtil teatret nedbrændte. I 1950 blev han fængslet i fjorten dage og sigtet for 16 brandstiftelser, deriblandt flere teaterbran-de, men Rex gik fri og fik tilkendt 5.000 kr. for u-forskyldt fængsling. Senere blev han igen sigtet for brandstiftelser, og i 1954 fandt retten ham skyldig i to af brandene samt receptforfalskning. Han blev idømt tre års fængsel. Under fængselsopholdet søgte han at op-sætte stykket ”Vejs ende” med fire mordere og to voldsforbrydere i rollerne. I 1958 udkom bogen ”Jeg anklager”, hvor statsad-vokatmedhjælper Wilfred Christensen fortæller om pyromansagerne mod Knud Rex. Forfatteren var af den opfattelse, at Knud Rex ville være forsidestof, og brandstiftelserne skete i perioder, hvor Knud Rex var uden for scenens rampelys. I en periode efter løsladelsen var Knud Rex meget langt nede; men en dag gik han på Frederiksberg og fik pludselig øje på træerne. ”Din store idiot”, sagde han til sig selv. ”De træer har du siddet og glædet dig til at se igen. Nu kan du se dem!”. Sådan fortalte han senere, hvor han tilføjede: ”Men sådan er det jo. De raske har tu-sind ønsker. Den syge har kun et.” Fra 1963 drev Knud Rex sammen med sin kone ”Rex Saloon” i Pilestræde. Efter hans død blev ste-det omdøbt til Rex-Bar, og i dag hedder det Cafe Rex. Han ligger anonymt på familiegravstedet på Frederiksberg Kirkegård.


19. sep 2010 13:23
For en læser, der perifert kendte til Knud Rex, er det en rigtig fin vinklet historie om denne særegne personlighed!!!