Manden ved stranden
7. aug 2008 06:40, kireEt gammelt udenlandsk eventyr fortæller om en mand, der gik langs stranden. Her fandt han en pose med pæ-ne sten, som han gav sig til at lege med. Han kastede ”smut” med dem og frydede sig over, hvordan de i hop kunne glide hen over vandoverfladen.
Da der kun var én sten tilbage, opdagede manden til sin store overraskelse, at det var en ædelsten, og at de andre nok også havde været af samme slags. Men nu var de borte. De lå på havets bund, og han kunne ikke mere få fat i dem.
-o-
Ædelstenene i dette eventyr er et billede på alle vore dage og år. Vi skal alle passe på, at vi ikke kaster dem bort og for sent opdager, at vi gerne ville have haft noget mere ud af tiden - af vores liv.
Tiden er en kostbar gave, som vi ikke må kaste bort. Engang imellem kunne jeg godt ønske, at tiden havde lidt fartbegrænsning. Den flyver af sted og tager mu-lighederne med sig. Vi skal huske at bruge tiden – i tide.
7. aug 2008 14:08
Indlægget rummer mindst 100 pct. sandhed. Apropos - "højere, hurtigere, stærkere"...imorgen går det løs med nye rekordjagter på tid ;-)
7. aug 2008 14:12
Ja, det bør vi næsten lave et blogindlæg om...
7. aug 2008 14:30
@Kire S Dam:
Mit ligger klart - med en særlig vinkel ;-)