Mig, mig, mig…
20. sep 2008 06:19, kireDette er en oplevelse fra toget, hvor der på mit sæde sad en dreng, som havde sin far overfor. Drengen ville hele tiden have opmærksomhed, indtil det blev faderen for meget.
I stedet for at skælde ud sagde han til drengen: ”Der er noget, du skal have lært, min ven, nemlig at du skal gøre alle andre til hovedperson i dit liv. Du er ikke den vigtigste i verden. Alt drejer sig ikke om dig.
Du får kun et godt liv, hvis du betragter dig selv som en biperson i dit eget liv og hele tiden tænker på, hvad du kan gøre for de andre, …så bliver du først lykkelig”.
”Det forstår jeg ikke”, sagde drengen, men faderen gav ikke op og fortsatte: ”Hvis du hele tiden kun tænker på dig selv, mig, mig, mig, så er der tænkt nok på dig, og derfor behøver de andre ikke at tænke på dig, og så bliver du glemt og ensom, uha uha”.”Far, jeg er altså tørstig”, kom det fra drengen. Nu var faderen på den, tænkte jeg, men nej, han kom drengen i møde og sagde: ”Se her kan du lære et godt trick. Sig i stedet: Far - trænger du ikke til lidt kaffe? og så kunne det jo være, at jeg tænkte på, at du måske også gerne ville have noget”.
Det var opdragelsespædagogik. Jeg kan ikke fortælle fortsættelsen, for jeg skulle af toget, men vi lader lige billedet stå et øjeblik! Link: *
20. sep 2008 09:10
Det var dog glædeligt at høre om en far, der ikke har en "autoritetstabskonto"; ihvertfald ikke i det aktuelle eksempel.
Illustrationen er uforskammet nuttet ;-)