Smartlog v. II » Tag livet let » Mine åndelige klatreøvelser
Opret egen blog | Næste blog »

Mine åndelige klatreøvelser

13. nov 2010 06:36, kire

Er vi blogskribenter personer, som har underskud på prestigekontoen? Nej, jeg har en anden forkla-ring:

Vi bruger blot blogmediet til at få kanaliseret en stor skrivelyst, som vi er i besiddelse af. I stedet for at bestige det høje bjerg at skrive en bog, laver vi små klatreøvelser.

For mig er det min daglige morgengymnastik, som giver masser af livgivende ilt til min hverdag. Det disciplinerer dagens start, og i resten af min vågne tid ligger det i baghovedet, at oplevelser kan bear-bejdes og måske blive til et lille blogindlæg.

Et kik ind i maskinrummet.

Som udpræget A-menneske vågner jeg så tidligt, at alle omkringværende endnu ikke har fået sko på, og efter at have tændt for pc og kaffemaskine samt lidt sagte musik sætter jeg mig her ved tasterne.

Jeg tænker ikke: ”Hvad skal jeg skrive om i dag?” Nej, det kommer helt af sig selv, og nogle gange bliver det til flere indlæg, hvor jeg vælger at sætte det mest aktuelle på. En tekst, som er mere tidløs, kan gemmes til senere brug, når der er travlhed eller tomgang.

Som regel kigger jeg også lidt på, hvad andre skri-benter har gang i, og dette er ofte meget inspire-rende. Blogudbuddet er stort, så man er tilsynela-dende ikke den eneste med samme lyst til at lege med ord.

  

I løbet af dagen tænker jeg også i billeder. I min nærhed har jeg altid en tegneblyant og nu også et lille digitalt fotoapparat. Det har jeg stor fornøjelse af, når jeg sætter fokus på helhed og detalje. For det handler på en gang om en indre glæde og en indre glød.

Her tidligt om morgenen er kaffen, morgenmaden, musikken samt skriveriet det brændstof, som får min motor op i omdrejninger.

Når solen, som i denne tid mere og mere ligner et B-menneske, er stået op, er det tid for den fysiske bevægelse. Jeg skal væk fra tasterne og skærmen, da den omkringliggende verden kalder på mit nær-vær og min aktive deltagelse.

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    13. nov 2010 11:23
    1

    Når denne blog sammenlignes med mange andre, opleves en nærmest flash-agtig skærende ambivalens mellem antallet af kommentarer og bloggens kvalitet og regularitet.

    En flerårig, regelmæssig læser - og lejlighedsvis kommentator - siger tak for at få lov at kigge ind i "workshoppen"; indtrykkene fortæller også om forskellige former af "blogadministration" ;-).

  2. Kire S Dam
    16. nov 2010 11:59
    2

    Regularitet. Jeg smager lige på ordet og kommer frem til to forklaringer på de forholdsvis få kommentarer: 1) Mine indlæg er ikke krigeriske og provokerende og 2) Jeg bruger for lidt tid på at kommentere andres blogs. Men selvfølgelig er jeg glad for kommentarer og de mange læsere.

  3. Erik Hulegaard
    16. nov 2010 12:06
    3

    @Kire S Dam#161110-1159:

    Bortset fra d. 17/03/10 lever bloggen op i en nærmest unik version til ordet "regularitet".

    De to forklaringer er absolut operationelle for en regelmæssig læser ;-)!

Skriv en kommentar