Nye håndboldbrag venter!
24. jan 2012 07:57, kireHvad har håndbold og livet med hinanden at gøre?
Jo, vi er midt i det, og det gælder selvfølgelig om at holde liv i håbet. Efter den indledende runde ved EM i Serbien, hvor holdets ambition var at nå helt til tops, så det ikke for godt ud.
Det var næsten slut, før det begyndte. Kun en sejr blev det til. Vi slog Slovakiet, men tabte til både Serbien og Polen - og gik derfor videre til mellemrunden med nul point.
Efter Danmarks sejre over Makedonien og Tyskland ser det umulige nu pludselig muligt ud. Drømmen om EM-guld lever, men kræver dansk sejr over Sverige og polsk point mod Tyskland.
Er det så muligt?
Ja, Polen slog os jo med 27-26 i den indledende runde, og desuden er vore spillere kommet væsentligt op i gear. Det hjalp, at Bo Spellerberg blev hentet til Beograd.
Mikkel Hansen er begyndt at vise, at han er en af verdens bedste spillere. Anders Eggert er kommet i gang både med skud fra fløjen og mål på straffekast, og Thomas Mogensen giver den fuld skrue.
Vigtigst af alt så er forsvaret blevet bedre og er dermed grundlaget for, at Niklas Landin er ved at finde det niveau, der var tæt på at skaffe guld til Danmark ved VM i Malmø i 2011.
Om vi så kan vinde EM er anden sag.
De spanske spillere er skræmmende. Spanien er indtil videre det eneste ubesejrede hold under EM, og specielt sejrene over de regerende verdensmestre Frankrig samt Kroatien aftvinger respekt.
I dag venter nogle spændende håndboldbrag i gruppe 2, hvor intet er afgjort: Spanien–Island, Frankrig-Kroatien og Ungarn-Slovenien, og onsdag afgøres Danmarks skæbne.Skulle det ikke flaske sig, som vi gerne ser med de danske briller, må vi ikke glemme, at femtepladsen giver kvalifikationskampe til OL.


24. jan 2012 08:15
Sædvanligvis har danske sportsudøvere det ikke særligt godt med favorit-rollen. En slags "Dybbøl-syndrom". At komme nedefra eller bagfra og overraske egner sig ofte bedst for den danske sportspsykologi.
Dette EM har bl.a. vist, at der er små marginaler mellem de 5-6 bedste europæiske hold, der via dags- og ugeformen afgør et mesterskab. Personligt foretrækkes "blot" femte-pladsen, så det relativt unge hold kan få OL-oplevelsen med.
Kulminationen skulle gerne komme ved EM i Danmark 2014, når vi står øverst på sejrsskamlen Jyske Bank Boxen i Herning. ;-)