Smartlog v. II » Tag livet let » Om pyntegran og tyveriforsøg
Opret egen blog | Næste blog »

Om pyntegran og tyveriforsøg

29. okt 2011 06:32, kire

Besøg på kirkegården 

Tre mand var i gang med at lægge pyntegran, da jeg i går  besøgte familiegravstedet. De var nede på knæ, men der var heldigvis vindstille, og solen varmede.

Jeg roste dem for deres arbejde, for det så pænt ud, og spurgte, om ikke det var hårdt for kroppen. Det var det, men arbejdet skulle gøres ordentligt, for ellers lå der gran overalt, hvis det blæste kraftigt op.

Graveren fortalte, at man havde været forskånet for tyveri fra gravene, men der havde for et stykke tid siden været forsøg på indbrud i kirken. Derinde havde han overrasket to gæster, som ikke var danskere.

De var i gang med at flytte nogle kandelabre af sølv ned på gulvet, da han kom. ”Hvad i alverden laver I?”, havde han råbt, og de havde svaret: ”Kigge kirke!”.

”Kan I så komme ud!”, og så var de smuttet, men om natten var de vendt tilbage og havde forsøgt at bryde ind i kirken. Det lykkedes heldigvis ikke.

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    30. okt 2011 16:44
    1

    Indlægget giver anledning til en afledt refleksion. Kommentatoren kommer (stortset) de fire årstider på besøg på udvalgte grave/kirkegårde såvel i Hovedstaden som provinsen.

    Man har de seneste mange år bemærket den forbløffende forskel i vedligeholdelsestandarden og antallet af hjemfaldne grave, når sammenlignes mellem de største f.eks. Vestre Kirkegaard (Kbhvn.), mindre kirkegårde i Hovedstaden samt i udvalgte provinsbyer.

    Formoder, at blogejeren har noteret sig de samme indtryk, da standarden af både etiske og historiske grunde fortsat forudsættes at være høj i det sønderjyske (?).

  2. Kire S Dam
    30. okt 2011 21:08
    2

    Også i det sydlige Danmark er der stor forskel på, hvor godt man passer kirkegårdene. Men de to senest besøgte var smukt anlagte og velholdte.

Skriv en kommentar