Per er nu en abe
10. feb 2008 07:20, kireAt sidde med SORTEPER betyder, at man hænger på den. Man sidder med problemet og ansvaret. I kort-spillet Sorteper gælder det om at få givet sorteper videre, så man ikke sidder med kortet til sidst og taber spillet.

Sorteper var en kat, men katten er blevet til en abe. Man bruger nu udtrykket ”at sidde med aben”, hvilket betyder, at man har fået ansvaret, og det har ført til et nyt udtryk, som Information har skrevet om den 2. december 1996:
”Denne særlige disciplin kaldes blandt embedsmænd ABE-FLYTNING. Det gælder om ikke at have aben (ansvaret). Det kan man f.eks. sikre ved at skynde sig at sende ’aben’ videre, så snart den lander på ens skulder”.Jeg var en gang på et kursus, hvor en konsulent ville lære os det kommunale spil, som hedder TEKNISK FORVALTNING. Reglerne er: Man skal sidde helt bomstille, og den første, der rører på sig, har tabt.


10. feb 2008 09:19
Jeg har kendt til forvaltningsbegrebet "Teknisk forvaltning" som en mangeårig samarbejdspartner, men ikke spillet med samme navn :-)
10. feb 2008 12:03
I Undervisningsminsteriet findes det modsatte spil BERTEL, hvor tanker skal fare flyvske rundt, forslag efter forslag skal på bordet, iværksættes og senere trækkes tilbage; men holdes en kort pause, er spillet ude :-)
10. feb 2008 13:06
De ansatte i dette gamle min. må have spillet det igen og igen i 80erne; for de overlevende er der nye spil igen hver dag i de seneste år. En skønne dag bliver der en lang kø ved Center for Ludomani :-) !