Smartlog v3 » Tag livet let » Så døde majonæsen (1)
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Så døde majonæsen (1)

9. Nov 2012 07:26, kire

Kl.17.20 i dag vil kulturminister Uffe Elbæk præsentere den nye retskrivningsordbog ved Bogforum, der foregår i Bella Center på Vestamager.

 

Dansk Sprognævns bog er en gennemrevideret udgave af den, som udkom for 11 år siden, og der er en del ændringer. Majonæse er udgået. Trods 26 års prøvetid slog det ikke igennem og har derfor tabt til det franske ord mayonnaise.

Ordforrådet på 64.000 ord er blevet gennemgået. Sjældne ord er blevet slettet, og mere end 4.000 er kommet til. Den nye udgave afspejler de ord, vi bruger her og nu. Vi siger bl.a. farvel til ordene hulkort, jægt, nidsk, maxifrakke og oaseged, som ikke bruges længere.

Til den store gruppe af nye ord hører: benchmarke, bitch, burka, bællevin, bøssepar, bådflygtning, carpaccio, fredagsbar, fuck, kickoff, klapvogn, linselus, medarbejdersamtale, metroseksuel, midtlivskrise, nakkefoldsscanning, smoothie, sommerforkølelse, stamcelle, tapas, tsunami, tudefjæs, tungekysse, wasabi, wellness og wrap.

Retskrivningsordbogen i den 4.udgave indeholder nogle ændringer af reglerne. Nu er det f.eks. korrekt både at skrive gør-det-selv-køkken og gør det selv-køkken. Det er også blevet valgfrit, om man vil skrive atp, bh, bmx, bnp, cd, dvd, it, wc eller ATP, BH, BMX, BNP, CD, DVD, IT, WC.

Fremover kan udenfor skrives i ét ord i alle sammenhænge, men man kan også fortsætte med at skrive det i to ord, hvis der er en styrelse (’uden for dørene’).

Siden 1986 har det stået enhver frit for at lade en række ord ende på –ie (heriblandt kranium, medium, ovarium og podium). Nu er det eksempelvis tilladt at skrive: akvarie, ambulatorie,  auditorie, evangelie, gymnasie, imperie, klimaterie, kriterie, kollegie, laboratorie ministerie, mysterie, oratorie, privilegie, sanatorie, seminarie, solarie, studie og terratorie.

Men ikke alle -ium-ord kan forvandles til -ie-ord. Det hedder fortsat aluminium, delirium, helium, herbarium, kalcium, magnesium, millennium, opium, plutonium, præludium, skuffedarium og vokabularium.

Visse bøjninger droppes. 'Køknet', 'regelen' og 'aftnen' bliver til 'køkkenet', 'reglen' og 'aftenen', og det er slut med at skrive apostrof i succes'er og buffet'er. Fremover hedder det bouqueten, debuten, fileten og grandprixet.

Som noget helt nyt er mange opslagsord forsynet med oplysninger om ordets betydning. Det er for at sikre, at man finder det rigtige ord.

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com

Kalender

« July 2017 »
MTWTFSS
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31 


Arkiv

Tags

Arkiv