Smartlog v3 » Tag livet let » Sådan er det jo
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Sådan er det jo

28. Dec 2012 06:14, kire

  

I politik er der en lang række håndtag, der kan skrues på for at styre den økonomiske og finansielle politik, men i år har intet afgørende virket uanset, hvad der blev lirket ved og stillet på.

”Der kommer en rigtig god løsning i morgen”, sagde Helle Thorning Schmidt den 21. februar ved et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet om betalingsringen, som ikke blev til noget.

På samme måde bliver det måske med virkningerne af akutpakken. Alle venter på, hvordan det vil gå for de mange, der står til at ryge ud af dagpengesystemet, og alle har vi problemer med at fastholde blikket på regeringens tiltag.

Ustandselig kommer der forstyrrelser som for eksempel skattesagen, der har fyldt meget i medierne. Igen og igen har medierne fjernet vort fokus fra et væsentligt politisk indhold. Der udfoldes nærmest uhæmmet kreativitet som i Uffe Elbæk-sagen. 

Og sandelig om ikke statsministerens mand igen dukker op – denne gang fra badet. Det kommer nemlig frem den 15. december, at Steven Kinnock spiller hovedrollen i den ukendte russisk film 'Haute Couture Dress' fra 2007.

I dansk politik er det muligvis et særligt krydderi, at en statsministers ægtefælle optræder i nogle ret uventede sammenhænge. Jens Otto Krag havde sin skuespiller Helle Virkner, Anders Fogh Rasmussen lod Anne Mette træde  dansen, og nu er Helle Thorning-Schmidts gemal altså sprunget ud som afklædt filmskuespiller.

Det er flimmer, som ikke hjælper spor på tilslutningen og slet ikke på hendes projekter eller det faktum, at hun må agere marionetdukke i det politiske scenarie. Kun 16 % af danskerne mener, at statsministeren er den, der har størst indflydelse på regeringens politik.

Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af Epinion. Hele 60 procent udpeger den radikale leder som den, der har bukserne på. Med fast hånd styres dansk politik af Margrethe Vestager, som på partiets sommergruppemøde i september kom med årets bemærkning.

Økonomi- og indenrigsministeren blev bedt om at forholde sig til, at regeringens ændringer på dagpengeområdet ville betyde, at en lang række danskere efter årsskiftet ville miste deres dagpenge. Vestagers svar var kort og præcist. »Sådan er det jo. På et tidspunkt så kan man ikke være på dagpenge længere«.

Og ”Sådan er det jo” bliver netop titlen på Niels Hausgaards show, som vil køre land og rige rundt i 2013. Han medtager endnu en gang Signe Svendsen, som er lige så driftssikker som den nyudnævnte kulturminister Marianne Jelved. Ung og lidt ældre mødes som på den politiske scene, hvor yder-punkterne i øjeblikket er E’s ordfører og K’s leder.

Johanne Schmidt-Nielsen, der udviste hidsig adfærd overfor skattereformen, har mistet indflydelse, mens det går mere og mere baglæns for den konservative leder. På trods af Lars Barfoeds vindende væsen vurderer vælgerne populært sagt, at hans 'karisma svarer til en halvstor papkasses'.

De seneste meningsmålinger giver hans parti historisk ringe tilslutning - helt modsat Venstre, som står til at ville høste næsten en tredjedel af alle stemmer, hvis der var valg i dag.

Læs blogindlægget i morgen om begivenheder i året 2012.

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com

Kalender

« June 2017 »
MTWTFSS
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930 


Arkiv

Tags

Arkiv