Samtalebøger
24. sep 2011 07:06, kireMan skal vænne sig til dialogformen
Normalt bryder jeg mig ikke om samtalebøger.
Det er en fordom, jeg har, og den skyldes sikkert, at mine første forsøg ikke var vellykkede. Jeg følte, at teksterne trængte til en lille opstrammer - i både den konkrete og den overførte betydning.
Under læsningen fandt jeg for meget støj i form af tøven og fyldord samt for lidt underholdning. Desuden var det som at læse manuskriptet til et skuespil, hvor man skal leve sig ind i flere personer.Men jeg er ved at vænne mig til dem og ved også godt, at samtalebøger er blevet et hit, og det er såmænd i orden, at forlagene rider med på bølgen, hvilket giver mulighed for overlevelse og måske for, at andre bøger kan komme på markedet.
Mange betragter samtale-genren som mindre fin og lidt underlødig. Det vil jeg dog ikke, men føler dog, at disse dialogbaserede oplevelser ville gøre sig bedre i radioen.
Samtalebøger er i familie med talkshows og reality-programmer. Der er en vis grad af autenticitet over dem. Læseren møder ikke fiktive personer, men to eller flere eksisterende personer, som på sokratisk vis udfordrer hinanden med spørgsmål og svar.Den græske filosof Sokrates gik rundt i Athen for over 2000 år siden og diskuterede med helt almindelige mennesker, og disse samtaler blev nedskrevet af Platon og videreformidlet af Aristoteles.
Sokrates levede til 399 f.Kr., hvor han blev dømt til døden for at "fordærve ungdommen", men skabelonen til vores vestlige tænkemåde har vi fra dialogerne mellem de græske filosoffer. Der producerede de kloge betragtninger frem for at docere en overleveret sandhed.
Sådan kan man efter min mening opfatte samtalebøgerne. Ingen kender løsningen, men i mødet mellem mennesker fremkommer noget brugbart, og hvert svar føder et nyt svar.Her er et link til en interessant samtale om samtalebøger: *
24. sep 2011 11:13
På sættervis er bloguniverset som dialog- og forundringsrum et barn af Sokrates.
24. sep 2011 20:04
Rigtige gode refleksioner, som vi hurtigt kan blive enige om. Og minsandten..."tilfældigvis" refererer linket til en samtale mellem den småkulrede, herlige Karen Thisted og en SØNDERJYSK forfatter. ;-)
24. sep 2011 22:39
For netop et øjeblik siden blev jeg færdig med at læse samtalebogen med forfatteren Erling Jepsen og filminstruktøren Henrik Ruben Genz. De legede sammen som børn i Gram i SØNDERJYLLAND(!), og der skulle gå 30 år, før de genoptog venskabet. Jeg kan anbefale bogen "Alting begynder i Gram", der som Jepsen er noget anderledes end flertallet.
24. sep 2011 22:55
@Rasmus.
I forlængelse af det, du skriver, skal du lige have denne:
”Livet er svært”, sagde en mand engang til Sokrates,
som svarede: ”Sammenlignet med hvad?”.