Skal vi bare stå fast?
17. aug 2008 07:58, kire”Vi skal bare stå fast!” Muslimerne kommer fra en verden med en anden histo-rie, med andre fordomme og med æresbegreber, vi kan læse om i de islandske sagaer. Det er et spørgsmål, om vi har fået mere sikkerhed og ytringsfrihed efter Muhammed-tegningerne (?) Var det eneste, der blev opnået, at nogle fronter blev trukket skarpt op? ”Alting har en pris, og den kan ikke blive for høj”. Det lyder flot, men som sangeren Jonathan Coulton synger: ”If it doesn’t kill you
Sådan skrev chefredaktør Peter Orry i sin leder i fre-dagsudgaven af JydskeVestkysten. Emnet var Muham-medtegninger og ytringsfrihed.
Hans synspunkt er, at vi skal være aldeles fundamenta-listiske i forsvaret af vores grundlæggende frihedsret-tigheder. Først og fremmest ytringsfriheden.
”Også selv om det koster penge og arbejdspladser”, skriver Orry, som tilføjer: ”Alting har en pris, og her kan den ikke blive for høj”.
Jeg synes, at synspunktet er temmelig unuanceret, og foretrækker at lytte til Herbert Pundik, som lørdag skriver i Politiken, at ytringsfriheden ikke forsvares ved at krænke den svageste del af befolkningen, som har svært ved at tilpasse sig (samfundsmæssigt, skolemæssigt, sprogligt, kulturelt).
Jyllands-Posten gjorde ikke de danske værdier en tje-neste med sit karikaturprojekt, der ramte mange mus-limer som en lige venstre i det, der er centrum i deres liv, troen. Integrationen, tilpasningsprocessen til en ny kultur, som alle steder tager lang tid, blev dermed saboteret.
Kommer man fra den arabiske ver- den, så tænker man ikke som os i en lige linje. Der tænker man i arabes-ker, for der er det hele vævet sam-men. Derfor var mange muslimer - ifølge Herbert Pundik - ikke i stand til at skelne mellem, om det var Jyllands-Posten eller det danske samfund, som var efter dem.
it’ll make you stronger
But if it kills you
you’ll be dead”.


17. aug 2008 08:26
Jeg vil gerne knytte en kommentar til dit indlæg, selv om jeg ikke er enig med dig.
Efter min mening bør man tilgodese alle religioner og kulturer. Men ikke på bekostning af vores traditioner. Dem som kommer her til landet mener jeg må lære hvilke normer vi har. På samme måde som vi må indrette os efter deres Ramadan når vi besøger muslimske lande.
På min blog har jeg også skrevet et indlæg om problematikken.
Mit indlæg kan ses her: http://janss.dk/blog/er-muhamed-tegningerne-et-problem.html
Venlig hilsen
Jan
17. aug 2008 08:50
Tak for kommentaren. Det fine ved ytringsfrihed er, at meninger kan brydes, men der er lang vej ude i verden, og vi skal tænke os om, så vi ikke graver grøfter. Vi skal ikke have verden i brand. Der er kun en vej, og det er dialog.
17. aug 2008 16:33
Indlægget gav mig anledning til at nærlæse Pundiks "Læsertræf" i Opinionsafsnittet i Politiken (16/08/08). Indlægget var hentet fra Politikens højskole (Vallekilde),hvor 100 læsere i juni 2008 deltog.
Blogejeren delciterer forskellige afsnit og betydninger af den tidl. chefredaktør på Politiken.
Lad mig tilføje Pundiks afslutning: "Det pålægger os som de stærke at forstå de svage. Vi har to udfordringer i fremtiden: Kamp mod terror og integration af muslimer, som vil gøre dem immune over for indflydelse fra den perverse radikale fortolkning af islam".
Som (næsten) altid er jeg enig i Pundiks verdensbillede. Han har noget at have sine holdninger og argumenter i. Det samme er sværere at få øje med JP/Politikens kulturredaktør. Det "mediestunt af stupiditet" glemmes ikke de første mange år.
Jeg havde mere end svært ved at forklare mine udenlandske kontakter af forskellig køn, uddannelse, erhverv og religion, hvad denne danske demonstration gik ud på. Det er så ganske uden betydning i det store verdensbillede ;-) , hvorimod den redaktionelle judgement forekom yderst skadelig for DK og dets muslimske moderate befolkning blandt mere.
17. aug 2008 17:10
Optrapning eller løsning af en konflikt afhænger ofte af den retorik, der anvendes.
I den omtalte artikel omtales præsident Georg Bush, der anvendte ordet korstog om USA's invasion i Irak for fem år siden.
Det var ifølge Herbert Pundik noget af det værste, præsidenten kunne sige, da det udløste uheldige associationer i den arabiske verden.
Korsfarernes optræden har sat sit spor i arabernes bevidsthed og er med til at danne basis for deres antivestlige holdninger.
17. aug 2008 17:20
@ Kire S Dam#17:10:
Også det bemærkede jeg, men henførte det trist til det (subjektive?) faktum, at nr. 43 er noget af det ringeste, der har siddet i kontorstolen på den mest mondæne adresse på Pens.Av. - Washington DC.