Smartlog v3 » Tag livet let » Snestorm eller ej
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Snestorm eller ej

22. Mar 2013 05:44, kire

 

Den danske forårsmodel er i fare

Viben er kommet, men den spekulerer på, om dens GPS fungerer, for selvom vi netop har passeret forårsjævndøgn, hvor dagen begynder at blive længere end natten, så er foråret ikke arriveret. Der er nok med Benny Andersens ord ”caries i tidens tand”.

Vi må nok indstille os på, at vintrene fremover kan blive længere end vanligt. DMI varsler fortsat om farligt vejr med fygning og snestorm, og militæret, som trækker tropperne hjem fra Afghanistan, har bælte-køretøjerne klar. Dog ikke ved den sydlige flanke, hvor man har svært ved at ryste kasernenedlæggelsen af sig.

Der forstår man heller ikke, at danske varer i store lastbiler dagligt køres til Tyskland for derefter at blive hentet tilbage til Danmark i masser af mindre trailere.

Ånden fra Dybbøl må hentes frem, og man er begyndt at lytte efter forårstegn. Lyder gøgens kuk og lærkens trille ikke snart? Men det er koldt derude, så man tænder i stedet for pejsen og nyhederne, der melder om bandeuro, og den har bredt sig - langt ind i SFs rækker.

Og den tapre landsoldat Anders Bondo tropper op i kulde og blæst og gentager, at han ikke har oplevet noget lignende. Så kendsgerningen er nok, at lærer-lockouten nærmer sig, og landets folkeskoleledere må have nødberedskabet frem.

Der skal navigeres i kaos. Et kaos, der bekymrer sygeplejersker, politifolk og gymnasielærere, der som lærerne føler, at Antorini & Corydon samt Vestager & Morten Østergård har blandet sig mere end rigeligt i overenskomstforhandlingerne. Men nej, de er rene, rene som Rolf! 

"Der beskæres i buskadser og budgetter." Og nu er viben kommet. Det er ganske vist, for det står nemlig sort på hvidt eller omvendt som på tekst-tv. Sandheden er dog, at den som stæren i flere år har droppet charterferien og været her hele året. Journaliststanden har bare ikke som Hr. Krasnik gjort sit research-arbejde, måske pga. af manglende forberedelsestid.

Men jeg er beredt og ved, at anemonerne ligger og lurer, kampberedte under sneen, og derfor afsluttes med følgende citat af Pablo Neruda: ”Du kan skære alle blomsterne af, men du kan ikke standse forårets komme.”

Snestorm eller ej... Vi elsker vores vejr.

Om det fyger eller ej. Vi elsker vores vejr.

God wekend

Kire S Dam.

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com

Kalender

« August 2017 »
MTWTFSS
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 


Arkiv

Tags

Arkiv