Smartlog v3 » Tag livet let » Sportsåret 2013
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Sportsåret 2013

31. Dec 2013 06:31, kire

Et tilbageblik på nogle af begivenheder i 2013: 

Årets chok var, da Brøndby vandt en fodboldkamp.

Årets spark var Bendtners dørspark.

Årets bundopgør var mellem FCK og Brøndby.

Brøndbyfans mener, at ligegyldige fodboldkampe tager opmærksomheden fra deres romerlys. 

Stormen Bodil vandt kvartfinalen i pokalturneringen over AGF og AAB. Kampen blev aflyst.

Morten Olsen forlængede kontrakten, men havde mange andre tilbud – bl.a. fra Vild med dans.

Håndboldherrerne kunne vinde VM, men fik så det, man kalder ”et kollektivt kollaps” med et grimt nederlag på 35-19 i finalekampen mod Spanien.

Bedre gik det for badmintonspilleren Tine Baun, der vandt All England 2013, og så var der sådan set ingen grund til at fortsætte…

Det gør motorkøreren Tom Kristensen derimod. Han vil næste år forsøge at vinde sit tiende Le Mans-trofæ.

I Norge fik man en ny sportshelt. Den kun 22-årige skakverdensmester Magnus Carlsen blev omtalt som ”skakkens Justin Bieber”. Nordmændene var vilde med hans afslappede attitude og kårede ham til årets sportsmand. En norsk kanal sendte ikke mindre end 100 timers live tv fra verdensmesterskabet, der foregik i Indien.

Den 12. maj takkede Sir Alex Ferguson af efter mere end 26 år i spidsen for Manchester United. I sin sidste hjemmekamp fik den 71-årige skotte lov til at løfte Premier League-trofæet for 13. gang. Hans efterfølger har dog siden haft noget svært ved at løfte holdet.

Herhjemme nåede vores helt, den tidligere fodboldspiller Allan Simonsen, til semifinalen i ”Vild med dans”. I begyndelsen så det ud som om, han havde meldt sig til en konkurrence i kapgang, men han udviklede sig. Det blev dog en bordtennisspiller, som vandt. Mie Skov var navnet.  

Nicklas Bendtner var berusende glad. Han kom i landsholdstrøjen, men så hev han den af igen efter en scoring. Det gav karantæne. Bendtner havde netop afsonet en dom for sit underbuksestunt ved EM i 2012, men glemt det gule kort, han fik for et år siden i udebanekampen mod Italien.

Ved damernes håndbold-VM var det mest bemærkelsesværdige, at det var danske trænere, som dystede mod hinanden. Morten Soubak vandt guld til Brasilien, Jan Pytlick fik bronze med det danske landshold, Kim Rasmussen blev nummer 4 med Polens hold, og Heine Jensen nummer 7 med Tysklands hold. "Og det var Danmark, og det var Danmark olé, olé, olé!" 

Det skal også nævnes,

… at bueskytten Maja Jager den 6. oktober vandt VM-guld i den olympiske disciplin recurve. Det var 67 år siden, en dansker senest havde skudt sig til tops ved VM i bueskydning … at fodboldkvinderne spillede sig i semifinalen ved europamesterskabet uden at vinde en eneste kamp… og at golspilleren Thomas Bjørn fik sin 15. sejr på European Tour. Han vandt Nedbank Golf Challenge i Sun City i Sydafrika. Sejren, der var Bjørns største individuelle præstation i karrieren, indbragte ham knap syv millioner kroner i præmiepenge.

”Det største svømmestævne nogensinde på dansk jord..." Sådan blev EM i Herning annonceret, og der var da også stor tilstrømning af publikum, som bl.a. kom for at se to tidligere Vild-med-dans-deltagere. (Lotte Friis og Jeanette Ottesen) 

Rolf Sørensen forsøgte at forklare befolkningen, at han havde været dopet, men den hoppede ingen på. Rolf er stadig ren. Det samme er Kronprinsen, som gennemførte en ironman. Blåt blod stod nemlig ikke på dopinglisten.


Nicklas Helenius lavede årets detalje ved at tabe bukserne og alligevel formå at afslutte i en kamp for Aston Villa. I virkeligheden var det en reklame for voksenbleer. 

Ellers var 2013 sådan set et godt sportsår, hvor danske udøvere hentede i alt 105 VM- og EM-medaljer. Nye oplevelser venter i 2014, hvor højdepunkterne på dansk grund bliver EM i herrehåndbold i januar og VM i badminton i august. Godt Nytår. 

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com


Arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede