Smartlog v. II » Tag livet let » Symboler
Opret egen blog | Næste blog »

Symboler

11. sep 2008 06:09, kire

Fire gange om året udkommer RUBICON, et historisk tidsskrift, der udelukkende redigeres af studerende på Center for Historie på Syddansk Universitet.

Disse symboler pryder forsiden af nummer 2, hvor der bydes på et tema om religionens betydning for danmarkshistorien. Tim Jensen bidrager med en oversigtsartikel om, hvorledes religionens placering i Danmark har udviklet sig. Martin Schwarz Lausten har sat fokus på Reformationen i Danmark, og Charlotte Nelan Rabjerg giver et indblik i de religiøse bevægelser, der virkede på Fyn i 1800-tallet.

Foruden temaartiklerne bringes anmeldelser og andet studiestof. Rubicon, der udgives med støtte fra Studienævnet og De Historiestuderendes Fagråd, har et beskedent oplag på 550 eksemplarer.

Målsætningen for tidsskriftet, der har eksisteret siden 1993, er at skabe debat mellem de studerende og underviserne samt styrke det faglige miljø på SDU.

Link. 

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    12. sep 2008 09:51
    1

    Iflg. SDU har Rubicon et oplag på ca. 1.000 ekspl. - ovenstående notits er interessant, men som "udenforstående" har man(d) desværre ikke mulighed for at komme længere ind.
    Måske den begavede blogejer vil delagtiggøre os næste gang, han som underviser leverer et indlæg til Rubicon :-)

  2. Kire S Dam
    12. sep 2008 10:48
    2

    Den opmærksomme blogkommentator har fundet en divergens i oplagsoplysningerne, som leveres af SDU.

    Ved ovenstående indlæg er efterfølgende lagt et link, hvor det sande oplagstal står, og hvor der er adgang til Rubicons online-arkiv (i menuen til venstre).

Skriv en kommentar