Tøgers sidste stunt
18. jun 2011 06:25, kirePersonangreb fra graven
Man behøver ikke at have den store ledvogtereksamen for at kunne iagttage, at boulevardens medier godt kan lide at viderebringe personfnidder.
Det kræver blot et enkelt blik på de ophængte spisesedler. Man ser straks, at den vinkel er valgt, at der skal kastes med rådne æg.
Den nye portrætbog ”Tøger” er på markedet, og det er op til journalisterne at vinkle historien.
Ekstra Bladet vælger at se på fjendskabet mellem Politikens afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden og kulturminister Per Stig Møller og fremhæver, at sidstnævnte i bogen omtales som smålig, selvoptaget og fordrukken.
Andre tager andre indfaldsvinkler - f.eks. at Tøger takkede nej til Mimi Jakobsen, som tilbød ham en ministerpost og måske overtagelse af partiet Centrum-Demokraterne.
Der har også været fokus på, at bogen peger på Folketingets ombudsmand (Hans Gammeltoft-Hansen) som anonym kilde til Weekendavisens historier om Tamil-sagen, som fældede justitsminister Erik Ninn-Hansen og Schlüter-regeringen tilbage i 1993.
Men det kan undre, hvad Tøger Seidenfadens ærinde er. Han bringer ombudsmanden i store vanskeligheder og svigter et af journalistikkens helligste dogmer, nemlig kildebeskyttelsen. Det er ellers et ubrydeligt princip, som bliver terpet på Journalisthøjskolen.
Da forfatteren Kurt Lassen brød et løfte om fortrolighed til den tidligere generaldirektør Kenneth Plummer, fik Lassen en ublid medfart af journalistkolleger, som opfordrede ham til at finde et andet erhverv.
Med Tøgers sidste stunt kan ingen fremover føle sig sikker på, at en redaktør vil beskytte en kilde end ikke fra graven.
19. jun 2011 07:08
Ja, man må undre sig over, hvad hans ærinde har været. Han har med sikkerhed været bevidst om, at afsløringen af Gammeltoft som kilde ville give eftermælet ridser i lakken.
Og når man så læser gårsdagens kronik i Politiken om tamilsagen og dens optakt, http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1311270/toegers-falske-fremstilling-af-tamilsagen/, må man spørge sig selv, om tilbageblikkets pudseklud også har været flittigt brugt på andre erindringer.
19. jun 2011 08:32
Som nogle journalister siger højt: "Tøger var jo ikke rigtig (uddannet) journalist". Han var snarere meningsdanner o.m.m."
Andre journalister mener, at den erfarne journalist-kollega udi portrætkunsten, Stig Andersen, skulle have "redigeret" bogen noget skarpere i stedet for at være mikrofonholder for et kulturelt fyrtårn, der i sandhed delte vandene, både om sine mange udsagn, sin chefredaktør-stilling og sin person.
Lille Danmark bør nok vænne sig til den fortsatte tendens til mere "personfnidder" såvel pre- som post mortem, hvis tendens fortsat er langt skrappere i nogle af vores nabolande.
19. jun 2011 18:18
Befolkningen har den presse, den har fortjent.
Og det kan den ikke være tjent med.
(Hans Bendix)
21. jun 2011 08:29
Når der kastes vrag på det journalistiske princip om kildebeskyttelse, får det den følge, at folk på centrale poster fremover nok skal vare deres mund over for journalister og redaktører for ikke senere at komme i fedtefadet.
Forlaget og bogens forfatter Stig Andersen burde have tænkt sig om. Med udgivelsen af ”Tøger” har de gjort demokratiet skade – foruden at tilsværte en række navngivne personer, ombudsmanden samt afdødes eftermæle.
David Rehling kalder ”Tøgers triste testamente” for et etisk kiks.
http://www.information.dk/271059
@Eric: Ja, Alex Frank Larsen har i sin kronik i Politiken en helt anden udlægning af ansvaret for afsløringen i tamil-sagen, og det kan undre, at Stig Andersen ikke konfronterede Thøger med fakta i det tilgængelige materiale på nettet.