Torben Munksgaard er fuld af løgn
7. nov 2009 00:25, kireLitteratur er løgn. Det er jo noget, som er opdigtet af en forfatter. Måske er det afsenderens måde at få styr på en vanskelig virkelighed?
Forfatteren Naja Marie Aidt har fortalt, at hun som barn løj så stærkt, som en hest kunne rende: ”Jeg kunne reelt ikke kende forskel på løgn og sandhed. Heller ikke da jeg blev temmelig gammel. Det holdt først helt op, da jeg begyndte at skrive næsten hver dag som 16-17-årig.”
Hendes forklaring er, at man reagerer voldsomt på den ydre verden, når man har et voldsomt indre liv. Digtning er en måde at få orden i kaos - i den yde og indre ver-den, og her vil det være på sin plads at citere salige Pablo Picasso, som har sagt, at ”kunst er den løgn, som får os til at se sandheden”.
Dette citat kan jeg godt lide. Jeg nød også i sin tid at læse ”Løgneren” af Martin A. Hansen og ”Løgn over løgn” af Henrik Stangerup.
Begge bøger handlede om at lyve. Stangerup skrev om, hvordan medierne manipulerede med virkeligheden, og Hansens hovedperson var løgner, gennem et helt liv, over for sig selv og dermed også over for andre. Til sidst vidste han ikke, hvad der var løgn og sandhed, og hvem han selv var.
Henrik Stangerups far Hakon har skrevet en hel bog om Martin A. Hansens ”Løgneren”, som efter hans mening handler om 'lykkemenneskets moderne meningsløshed’.
Det samme kan man sige om den nyudkomne ”Den per-fekte mand” af Torben Munksgaard. Som i sidstnævn-tes første bog ”Retrograd” er det en fortælling om at finde fodfæste.
Begge er båret af et koncept. ”Retrograd” handlede om en mand, der blev yngre, og i ”Den perfekte mand”, som postuleres at være en selvbiografi, tager fortælleren en anden mands identitet på sig. Som i Martin A Hansens bog kommer løgnen til at udgøre et komplekst iscenesat system af selvbedrag.
Torben Munksgaards hovedperson har det svært med løgnene, og det samme har vi som læsere. Romanen opererer nemlig med to tidsplaner: et nutidsplan i Kø-benhavn i 2008 og et fortidsplan.
Plottet er, at fortælleren Torben bruger løgnen til at opbygge en ny personlighed. Det sker på opfordring af en ungdomsveninde, som iscenesætter ham som Emil, hvilket får ham til at føle sig som en fremmed blandt fremmede.
I bogen revses alle i hovedpersonens tidligere liv: læ-rerne, provinsborgerne, akademikerne, humanisterne, kritikerne. Alle får nogle pubertetsagtige hug. Det er morsomt, men fortæller nok mere om forfatteren, end han muligvis selv er klar over.
Torben Munksgaard kan skrive. Sproget kører fint på skinner. Som læser fastholdes man i konceptet, men ved endestationen føler man sig lidt snydt – som at have købt gammelt kød i en ny indpakning.
Nogle afsnit, som foregår i Frankrig og Hollywood vir-ker påklistrede, nærmest overflødige, og selvom man tidligt i bogen bliver gjort opmærksom på, at den blot er skrevet til lyst, kunne man godt savne lidt substans til eftertænksomheden. Bogen koster trods alt 250 kroner!
8. nov 2009 11:17
Glimrende blog-boganmeldelse! Martin A. Hansens "Løgneren" hører også til denne blogejers favoritter; modsat Picasso! Men indrømmet, hans udsagn er ikke helt ved siden af ;-).
Omgang med kunstnere giver også perspektiv ved Aidts betragtning: ..."man reagerer voldsomt på den ydre verden, når man har et voldsomt indre liv"