Smartlog v. II » Tag livet let » Trendspotteren
Opret egen blog | Næste blog »

Trendspotteren

17. sep 2010 05:57, kire

”Livet leves gennem billeder”.

Det mener sociologen Henrik Dahl, som er vokset op i Skærbæk i Sønderjylland. Dertil kom familien, da Henrik var 8 år.

Faderen var præst og havde en masse børn (syv stykker i alt). De var vant til at få læst op af Mor-ten Pontoppidans gendigtning af Odyséen, og så kom de til Skærbæk.

Henrik har fortalt, at det var et kulturchok. Han kom til at gå i skole med sjove typer i stil med Drengene fra Angora og Polle fra Snave, og dem betragtede han måbende fra sidelinjen.

Som præstesøn i dette miljø kunne han ikke blive andet end tilskuer. Der blev kimen lagt til, at han skulle være trendspotter.

I 2005 skrev han ”Mindernes Land” om, hvordan man gør strenge tider til gode gamle dage. I bo-gen, som måske burde hedde ”Mindernes Dahl”, skriver han om at gå fra nøjsomhed til ”anerken-delsessamfundet”, hvor vi lever i overflod.

Det er et paradoks, at vi på samme tid får flere sportsudøvere og flere med en svækket fysik. Flere og flere spiser sushi, samtidig med at flere og flere spiser burger.

Forbrug er blevet en livsstil, ja nærmest et begær, og overvægt er især et problem for de fattige, me-ner Henrik Dahl, som har mange interessante ob-servationer.
Han er god til at iagttage sin omverden og meget dygtig til at viderebringe det sete.

I bogen tager han udgangspunktet i sin mormor og det liv, hun levede op igennem 1900-tallet. Oftere og oftere gik hun ind i Mindernes Land:

I sine fotoalbum genoplevede hun højdepunkterne i sit liv, og Dahl bruger det til at demonstrere, at li-vet leves gennem billeder, og det gør vi med de moderne medier mere end nogensinde.

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    17. sep 2010 09:14
    1

    "Billedet" af et nyligt besøg:

    ( http://ehu.smartlog.dk/den-gale-maler-post216259 )

    i Skærbæk huskes med megen tydelighed.

    Skærbæks store og moderne fritidscenter er et fornemt eksempel på sønderjydernes innovative evner og (berettigede) stolthed over deres landsdel; den mest historisk-komplekse af alle i Danmark.

Skriv en kommentar