Smartlog v. II » Tag livet let » Ubuntu
Opret egen blog | Næste blog »

Ubuntu

2. sep 2009 08:28, kire

'Et menneske er et menneske                     gennem andre mennesker’

Ubuntu er navnet på et Linux-styresystem, men det er også et udtryk fra Sydafrika, som jeg her vil fortælle lidt om.

Det står for forsoning og er hjertet for afrikansk retsfilosofi. Begrebet ubuntu beskriver, hvad det vil sige at være menneske. Kort sagt er vi afhængige af andre mennesker for at udgøre den, vi er.

'I am what I am because of what we all are’

Ubuntu handler om gensidig respekt og solidaritet med alle mennesker. Som en del af en større helhed er vi ansvarlige for os selv, vores familie og vores samfund.

Det er en fællesskabsmoral, som indebærer deling af goder. Ubuntu understreger socialt ansvar. ”Ubu” hen-viser til det abstrakte ”ntu”, som er den forfader, der gav liv til mennesker.

Ubuntu lå bag den fredelige overgang fra diktatur til demokrati i Sydafrika. I sin bog ”At give” har Bill Clinton fremhævet Nelson Mandela som et fantastisk eksempel på en forsonlig leder. (Link: *)

Til højtideligheden, hvor han blev indsat som præsident af Sydafrika, indbød Nelson Mandela de mænd, der havde vogtet ham i fængslet.

Han udnævnte ledere, der havde været tilhængere af apartheid til medlemmer af sit kabinet, og nedsatte Sandheds- og Forsoningskommissionen for at give de mennesker, som havde forbrudt sig under diktatur-regimet, chancen for at undgå fængselsstraf, hvis de tilstod deres forbrydelser.

Nelson Mandela var nået frem til, at hvis han og det sydafrikanske folk skulle kunne se fremtiden i øjnene, var de nødt til at lægge fortiden bag sig.

 

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    2. sep 2009 20:47
    1

    Et meget spændende, informativt og ikke mindst tankevækkende indlæg! Eet af de bedste indlæg længe på bloggen.

Skriv en kommentar