Smartlog v3 » Tag livet let » Undgå at være en undgænger
Opret egen blog | Næste blog »

Tag livet let

og tilværelsen alvorlig

Undgå at være en undgænger

8. Mar 2012 07:08, kire

Dagen venter den glade mand. 

Sådan hedder det i Jeppe Aakjærs sang Morgen før slaget, * som handler om at skulle ud at høste hø.

Jeg skal ikke på marken, men tager som alle andre hul på en ny dag, og jeg er overbevist om, at det er selve tilgangen til livet, der er med til at forme, hvad vi oplever.

Negativitet er psykisk forurening, som fastlåser sindet og dermed ens manøvredygtighed i nuet. I stedet skal vi glade og positive gribe dagen, som Horats skrev 23 år før vor tidsregning:

   

Teksten er skrevet til kvinden Leukone, hvis navn betyder 'hende med de hvide tanker, det lyse sind'.

Udtrykket 'grib dagen' hedder på latin 'carpe diem', og at carpere betyder at plukke noget, som kun kender en kort blomstringstid: ungdom, forelskelse, sommerblomster...

Vi skal skære ned på det lange håb og i stedet nyde nuets kraft. Vi skal involvere os i livet, ikke være 'undgængere'. Dette herlige ord, som Benny Andersen har fundet på.

Der findes fodgængere, modgængere, omgængere og så undgængere. Undgængere er folk fyldt med forbehold, skuffelse, tristhed og reservation. De vil ikke involveres i noget og siger: Hold mig udenfor. Jeg har fået nok af livet!

Men er det et liv? Dette skrives til alle med ønsket om en god dag. Brug den, du får kun denne ene chance! Dagen venter den glade mand.

Denne blog laves af Kire S Dam

Image and video hosting by TinyPic

Hvis man vil det hele, får man kun det halve. --- Man kan kun tabe ansigt, når man bærer maske. --- Vi har frihed til at forholde os til, hvad livet gør ved os. --- En blomst spekulerer ikke over, hvordan de andre ser ud. Den blomstrer bare. --- Problemet med virkeligheden er, at der mangler baggrundsmusik. --- Der findes kun NU. Alt andet er en fortælling. --- Den skrivende udleverer sig altid. --- ”Virkeligheden” bør skrives i anførelsestegn, for vi har hver vores. --- Husk at smage på ordene, før du spytter dem ud! --- Hvad er blåt og smager som rød maling? Blå maling! --- Vi ved, hvad vi er, men ikke hvad vi bliver. --- Man skyder da ikke en spøgefugl. --- Lykke er ikke at være noget, men at være nogen. --- Vi har alle et svar i os. Et ansvar. Noget vi skal svare for. --- Jeg leder, og jeg finder. Jeg er nemlig den perfekte leder. --- Alle veje fører til vejs ende. --- Man kan sole sig en hel dag i en varm tanke --- Jeg er i fin form. Rund er da en fin form. --- Enhver er usaglig i sin tro --- Rettidig omhu er bedre end utidig ildhu. --- Held kommer ikke af sig selv. --- Hvad du ønsker, skal du så. --- Man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. --- Jeg har i dag oplevet et særsyn. Jeg så en jogger, der smilede. --- Det modsatte af at udvikle sig må være at indvikle sig. --- Håb er en jagthund uden spor. --- Hellere blød i knæene end i bolden. --- Erfaring er en billet til et tog, som er kørt. --- Kedsomhed er mangel på forventning. --- Sundhed er summen af alle de sygdomme, man ikke har. --- Journalistik er hastværkslitteratur. --- Udsæt aldrig til i morgen, hvad du skulle have gjort i går. --- Græsset er altid grønnere, når man husker at vande det. --- Brug din findopsomhed, og du undgår kedsomhed. --- Mit liv handler ikke om at være på, men om at finde på! --- Man skal fylde sin konto i oplevelsesbanken, så der er noget at hæve! --- Hvis man finder ind i sig selv, finder man ud af sig selv! --- Alt, der er værd at tale om, bliver sunget! --- Den, der har gode tanker og dejlige drømme, er altid i godt selskab. --- Tak for dansen! - Dansen? Jeg forsøgte bare at kæmpe mig vej hen til baren. --- Higer du efter bifald, lægger du din skæbne i andres hænder. --- Man må godt være nyttig, men ikke nævenyttig. --- Vi er alle nudister i forklædning. --- Et menneske kommer derhen, hvor det vil. --- Livet er et live-show. --- Jeg har besluttet, at i år vil jeg træne min refleksionsmuskel! --- Arbejdstitel til mine erindringer: Fra udvikling til afvikling. ---



kiresdam@hotmail.com

Kalender

« September 2017 »
MTWTFSS
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 


Arkiv

Tags

Arkiv