Smartlog v. II » Tag livet let » Værdier er værdiløse
Opret egen blog | Næste blog »

Værdier er værdiløse

17. apr 2009 05:43, kire

Hvis man er ansøger til en kommunal lederstilling, så skal man lære at sige noget i retning af, at ”værdierne er de byggesten, der former huset.” ”Værdierne er kittet, som holder huset sammen.”

Man skal betone, at for mange regler er begrænsende, og at man derfor er tilhænger af en udvikling, der går fra regelstyring til værdistyring. Man går ind for udde-legering af ansvarskompetence.
                                           *
Det er jo noget forfærdeligt bavl, men det er det, man gerne vil høre, og det medfører, at kommunerne befol-kes med ledere, som kan de rigtige ord og vendinger, men ikke nødvendigvis har benene på jorden.

Efter min mening er der brug for pragmatiske menne-sker med faglig ekspertise – i stedet for ordkunstnere, som gør sig på konferencer og udviklingskurser, hvor mantraet f.eks. er ”fleksibel styringsramme”.
                                          *
De danske kommuner har brugt mange unødvendige millioner på implementeringskurser for medarbejder-ne, som derfor ikke har kunnet passe deres job.

Pengene har beriget konsulenterne/kursusholderne, men burde være gået til forbedret servicering af borgerne – ikke mindst de ældre.

”Sagde du borgerservice? Jamen, så skal alle ansatte  bagefter på kurser i effektmåling, i værdistrømsana-lyse og i at lave tilfredshedsundersøgelser”…

Det er spiralen uden ende.

Jeg har tidligere skrevet om det værdibaserede * og har lyst til at tilføje, at et af de helt store problemer er, at to kolleger ikke nødvendigvis forstår opstillede værdier ens, og at medarbejdere prioriterer værdierne forskelligt fra situation til situation.

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    17. apr 2009 15:36
    1

    Man(d) havde for ca. 1 år siden fornøjelsen af at kommentere et tidligere analogt indlæg.

    Med baggrund som leder i 25 år indenfor en offentlig sektor, heraf en del som chef, forekommer dagens blogindlæg (igen) yderst velegnet til at passere en "værdistrøms-analyse".

    Man(d) kan inderlig håbe, at disse års økonomiske krisetider målretter kursusbudgetterne mod egentlig faglig læring/opgradering på bekostning af fantasirige og stupide varm-luft-kurser, der giver betrængte kursusudbydere økonomisk kunstig åndedræt.

    Godt vinklet - kære blogejer!

  2. Kire S Dam
    19. apr 2009 07:59
    2

    Samfundet har ikke brug for ”eftersnakkere”, men selvstændige, begejstrede ildsjæle, der vil gøre en forskel for de øvrige borgere

    I mine blogindlæg har jeg forsøgt at køre følgende på banen:
    1.
    Værdiarbejdet handler om imagepleje og iscenesættelse, men ikke om løsning af her-og-nu opgaver.
    2.
    Kreativiteten og dynamikken forsvinder, når man ikke agerer ud fra en indre drift, men ud fra omverdenens konsensus-forventninger.

Skriv en kommentar