Smartlog v. II » Tag livet let » Vi sætter i værk
Opret egen blog | Næste blog »

Vi sætter i værk

16. aug 2008 07:47, kire

Når man bevæger sig ud i det virtuelle rum, som blogos-sfæren er, møder man en virkelighed, der er mere vir-kelig end… Ja, hvad? Det er det store 1000 kroners spørgsmål.

Nej, dette er ikke en quiz, men et forsøg på at sige, at man ved bloglæsning møder hele samfundet. Her er alle yderpunkter og selvfølgelig det indimellem.

Leges der lidt med ordene, kan man sige, at her er hast-værk og lastværk, hærværk og pelsværk, hovedværk og bagværk. Man kan møde de gode, de glade, de gav-milde, de gravide.

Der er også kedelige kanutter, underlige uhyrer, skøre skribenter og morsomme mennesker, men ingen decide-rede depressive, som er kendetegnet ved en manglende foretagsomhed.

Blogskribenter har noget iværksættermentalitet til fælles, i hvert fald de vedvarende, udholdende blogge-re. Mange er meget kreative – nogle sprogligt, andre på det illustrative område, og hver blog har sin personlige stil, sin egen digitale jargon.

Som læser kan man iagttage, at de fleste blogskriben-ter sidder og deler ud af deres kærlighed til livet – med ivrige iagttagelser, krydrede kommentarer og toldfrie tanker.

Skribenten Bettina Heltberg har udtrykt det således: ”Den, der skriver, er aldrig deprimeret i det øjeblik, han/hun skriver. Der er i selve skriveprocessen ind-bygget en lystighed, en livsfylde, en mening, som man ikke kan lægge fra sig, om man nok så gerne ville.

Man kan skrive med had, med ironi, med ærinde, med besvær, med satire, med taknemmelighed, med ærg-relse – men aldrig med depression. Hvis man er depri-meret, lægger man pennen væk og kan ikke” .

Kommentarer

  1. Erik Hulegaard
    16. aug 2008 15:34
    1

    Slutcitatet fra Politikens kvindelige anmelder erindres som hendes forsvar mod et angreb for nogle uger siden. Der er en kraftig (selvoplevet(?)) brod i hendes svar.
    Layoutet er - som altid - nydeligt og sirligt udført. Mon det er Kire jr. på billedet (?)
    Den dybe betydning af den sidste sætning i layoutet kan centrifugeres næsten uendelig :-)

  2. Kire S Dam
    16. aug 2008 17:27
    2

    Heltberg-citatet er fra ”Misery loves company”, som blev bragt i Politiken 26. juli. - Med hensyn til illustrationen så er alle gæt gratis, men den opmærksomme læser kan ved lidt detektivarbejde finde svaret på nettet.

Skriv en kommentar