Villy Sørensen 1
28. feb 2011 05:58, kireEn humoristisk alvorsmand
Forfatteren Villy Sørensen var præget af stor alvor, men han havde også en humoristisk side.Den viste han tidligt som dreng, hvor han legede, at han var direktør for Herning Teater og udsendte nyhedsbreve. Villy havde også et fantasifodbold-hold (Herning Fremad) og en forretning, der solgte fyldepenne, der var klippet ud af diverse reklamer.
I forfatterskabet dukkede morsomhederne op. Han kunne skrive, at en person ”havde et sagligt smil om munden”, hvor han brugte et uventet ord, og han fandt på sjove formuleringer. F.eks. modtog vennen Per Øhrgaard en oversættelse til gennem-læsning med følgende bemærkning: ”Det haster desværre ikke så meget, som det burde.”Villy Sørensen udnyttede sprogets iboende mang-foldighed. Hans stil var "klar og tvetydig", som han selv skrev om oraklet i Delfi (i Apollons oprør).
Definitioner
I ”Brøndums Encyklopædi” har han lavet afsnittet om humor og formulerer, at ironi er indsigt i de an-dres begrænsning, mens selvironi er indsigt i ens egen begrænsning.'Når man taler om ”den store humor”, må der og- så findes en lille humor', skriver Sørensen og tilføj-er, at det er den, vi møder i vittighederne. Den lille humor er sansen for det komiske, mens den store humor er fornemmelsen for det tragiske.
Villy Sørensen forenede begge, idet han givetvis følte sig forbundet med det tragikomiske. Et sted definerede han det tragiske som ”Det kan ikke væ-re anderledes”. Det komiske var ”Det kunne være anderledes” og tragikomiske: ”at det ikke er an-derledes, selvom det nok burde være det”.
Allerede i den første bog ”Sære historier”, som rummer den grusomme historie ”Blot en drenge-streg”, slår Villy Sørensen de tragikomiske grund-akkorder an. Man ved virkelig ikke, om man skal le eller græde, når man læser historien om to drenge, der amputerer en kammerats ben.
Denne iagttagelse kunne han på underholdende vis fortælle sine gæster, som også nød godt af hans indsigt i verdenslitteraturen. Roste de ham for den gode hukommelse, svarede han altid, at han kun huskede alt det uvæsentlige.
Nils Barfoed fortæller, at der blev drukket vin hos Villy, men man bællede ikke, og der blev la- vet mad, men aldrig uden kartofler. Bagefter skul- le der vaskes op, næsten før man havde sunket maden. ”Dvæle gjorde Villy ikke. Et viskestykke blev rakt frem uden videre”, tilføjer Barfoed.
RyglidelsenEn ryglidelse forandrede Sørensens liv radikalt, og smerten blev en forudsætning for hans indlevelse i livets mørkere sider. De voldsomme rygsmerter kaldte han kroppens illoyale baghold. ”Jeg bør ikke lade mig påvirke af vejret. Det bør heller ikke lade sig påvirke af mig.”
Villys indstilling var, at man skal se det forfærde-lige i øjnene, men ikke stirre sig blind på det. Smerten satte psyken på arbejde. Den skulle som alt andet i tilværelsen løbende fortolkes. Hver gang han havde fødselsdag, sagde han, at han var født den 13/13 og blev 87 år.
Da han lå på gravens rand, skrev han til Per Øhr- gaard: ”Snart går hele mit liv med behandlinger, der skal holde mig i live”.”Hvad er meningen med livet?”, spurgte en jour-nalist ham.”Det spørgsmål havde jeg ikke ventet!”, røg det ud af forfatteren, som derefter kom med et ærligt og tilfredsstillende svar.
I det store hele var Villy Sørensen godt tilfreds med de omtaler og anmeldelser, han fik. Der var dog en enkelt, men morsom undtagelse. Da han debutere-de, skrev en anmelder: "Her har vi en ung digter, hvis navn man ikke så sent glemmer. Hans navn er: Villy Jensen".
28. feb 2011 09:08
Tak for en god profilering af denne særegne forfatter og filosof. At Danmarks måske bedste kender af Tyskland trods aldersforskellen var en ven, er nyt og interessant for mig.
Hans fødselsdag 13/13 kan denne kommentator nemt identificere sig med. ;-)
28. feb 2011 10:33
Villy Sørensen gik på Vestre Borgerdydskole, og der havde han Paul Lier som lærer. Det var gennem ham, Per Øhrgaard knyttede et venskab til Sørensen, som han besøgte første gang i maj 1961.
I mere end fyrre år var Villy Sørensen førstelæseren af Øhrgaards egne værker og oversættelser, og efterhånden kom det også det at gælde den anden vej, når det gjaldt oversættelser.
Hvad mange sikkert ikke ved, så var Villy Sørensen også personlig ven med blokfløjtespilleren Michala Petri.
1. mar 2011 21:56
DRs program ”Kontant” har lige fortalt, at det absurde zone-system, hvor der ikke er lige langt ud og hjem, stadig eksisterer. Masser af passagerer fanges stadig i en fælde, fordi de klipper for få klip den ene vej.
Ingen forstår det rimelige og logiske i DSB’s takstzoner, og kontrollørerne udsteder stadig konsekvent bøder til de måbende passagerer.
1. mar 2011 22:01
Man venter fortsat i utålmodig spænding på, at REJSEKORTET bliver indført!
3. mar 2011 10:21
Om det underlige zonesystem forklarer DSB, at hjemturen ikke koster mere. Der er tværtimod rabat på udturen. Man kunne også have sagt, at hjemturene altid føles mindst en zone længere.